Da Maria og jeg holdt reception efter vores bryllup, blev det afholdt i vores logebygning i Hjørring, hvor der på nogle af væggene hænger våbenskjolde. Der var derfor også nogle af gæsterne, der spurgte: “Hvad skal man gøre for at komme derop og hænge?”
“Det er meget nemt, man skal bare dø” lød mit svar.
Hårdt, men sandt. Dog med visse modifikationer.
Enhver, der har besøgt en af vores logebygninger, har sikkert bemærket, at der i disse hænger våbenskjolde på væggene. I vores Stamhus (hovedsæde) og i vores to Provensialloger (regionale-hovedsæder) hænger skjoldene fra de brødre, der stadig er i live – mens der ude i de almindelige logebygninger oftest hænger skjolde fra de lokale brødre, der ikke længere er i blandt os.
Så i vores logebygning hænger skjoldene fra lokale brødre, der har forladt os. Når skjoldet kommer til hjemlogen, bliver den afdødes nærmeste familie tillige inviteret til en mindehøjtidelighed, hvor skjoldet hænges op og der fortælles lidt om den afdøde, og hvilke gode minder vi altid vil mindes ham med, når vi kigger på hans skjold.
Det, har jeg altid syntes, er en smuk fejring af en, der ikke længere er i blandt os. 🙏
Før våbenskjoldet kan komme op og hænge, kræver det dog, at man har et…
For at få et skjold skal man have modtaget VIII grad i Den Danske Frimurerorden. Når man nærmer sig denne, bliver man af Ordenens Heraldiker bedt om at udfærdige et våben (som den “kunstneriske” del i midten af skjoldet hedder) og antage en device (læs; et valgsprog).
Hvorfor vil jeg ikke røbe her, men alle jeg kender har nydt det arbejde det er, at finde frem til de to ting. For helt grundlæggende handler det jo om, at forsøge at beskrive noget ved sig selv, man gerne vil fremhæve, med få symboler og få ord.
Personligt har jeg tænkt meget over det, siden min første dag i logen, og til tider brugt rigtigt meget energi på at tænke over, hvordan det skulle se ud. Sådan tror jeg rigtigt mange har det.
Når man får sit udkast godkendt, får man også mulighed for at bestille et til privatbrug, så man kan hænge det op, der hvor man lige synes, det fortjener en plads i sit hjem. Så får familien også mulighed for at se det, inden den dag man død.
I dag kom mit endelig med posten. Jeg har snydt og åbnet pakken før jul – så dårligere manerer har jeg… 😉
…og så er vi tilbage til det med, at kalde sig selv for en gentleman. Det lyder jo så nobelt, men den men den oprindelige definition på sådan en var egentligt bare “en mand der ejede jord og havde et våbenskjold”. Det havde således intet med gode manerer at gøre.
Heldigvis!
/Michael
P.S.: Hvordan det ser ud, og hvorfor… Det tager vi en anden dag.

