Grundlovsdags 2021: Hvornår er man dansk?

Flæskesteg, frikadeller og rugbrød. Mon ikke det kræver andet og mere end glæden ved det, for at kunne kalde sig dansk?

Danmark er et af de eneste lande, der ikke har en officiel nationaldag, hvor vi kunne fejre det særligt danske. Mange af os vælger derfor at se Grundlovsdag, som Danmarks nationaldag – og Grundlovsdag er derfor også altid en god lejlighed til at rette fokus mod det, der samler os som folk.

Tilbage i 2015 havde jeg fornøjelsen af, sammen med min gode bekendte; Peter Duetoft, at lave et Integrationsprojekt for aftenhøjskolen FOF. Integrationsprojekt er nok så meget sagt, for målgruppen for vores lille undervisningsforløb var en gruppe af de mange spontane asylansøgere, der var kommet hertil i 2015 – og er man asylansøger, er ens anmodning om asyl i Danmark endnu ikke godkendt, og man er derfor ikke berettiget til at modtage integrationsfremmende ydelser.

Meget var (og er) Peter Duetoft og jeg uenige om politisk, vi har dog begge en brændende passion for demokratiet, dets udvikling og dets fremme. Vi var derfor også enige om, at vores sparsomme fritid nok ikke var helt skidt brugt ved at lave et ”Demokratisk oplysningsforløb” for denne gruppe. 

Blev deres ansøgning om asyl imødekommet, ville de allerede have tilegnet sig indblik i det danske samfund. 

Ville deres ansøgning blive afvist, kunne de tage den viden de havde fået med hjem og forhåbentligt være med til at udbrede en større og bedre demokratiforståelse i såvel Syrien som Eritrea.

Men hvad kendetegner egentligt det danske samfund og det at være dansk?

Peter og jeg er som sagt begge demokratifortalere, men demokratiet findes jo i mange lande. Hvad er den særligt danske vinkel? Vi blev hurtigt enige om, at ”Foreningsmennesket” er et grundlæggende kendetegn på det at være dansk.

Dels har vi vores Grundlovssikrede ret til forene og samle os, og dels så er vi vist verdensmestre i at stifte foreninger. 1800-tallet kaldes ofte foreningstiden, og det er i dag svært at sætte mere end to mennesker med en fælles interesse sammen før de pludselig har dannet en forening.

Med foreningerne kommer medlemsdemokratiet, og med foreningerne kommer den demokratiske dannelse, jeg vil påstå, er typisk dansk.

Her finder vi frisindet i accepten af andres synspunkter. Vi finder forståelsen for storsindet i form af mindretalsbeskyttelsen. Hvem gider være en del af en forening, hvor flertallet blot tryner en?

Her finder vi ligestilling på tværs af køn, religion og seksuel overbevisning. Og her finder vi frivilligheden – det at vi gør noget for os selv og andre, uden nødvendigvis, at få noget til gengæld.

Alt sammen noget vi bryster os af, når vi fremhæver det at være dansk.

Foreningslivet endte netop også med at være én af 10 værdier i Danmarks Kanonen, Bertel Haarder som Kulturminister stod i spidsen for at søsætte i 2016.

…og som en lille krølle på halen, så endte vores lille fælles ”Integrationsprojekt” eller ”Demokratiske oplysningsforløb” med at vinde Højskolernes pris i 2016 med et par rosende ord fra netop Kulturministeren.

Hvorvidt du som jeg elsker flæskesteg, frikadeller og rugbrød, må du helt selv om. For mig handler det at være dansk om, hvad vi kan forenes om som folk, fremfor hvad der kan splitte os.

”Hvornår er man dansk?” Det er man, når man er et foreningsmenneske.

Glædelig Grundlovsdag! 🇩🇰

Venlige hilsner

Michael

Kære minkavlere

Jeg tror, at noget af det der er med til at forme os mest her i livet, er det der gør mest ondt.

Det gør ondt i mange af jer disse dage.

Disse dage forhandles der om den kompensation, der nok medfører, at jeres erhverv får det endegyldig dødsstød. Den dag har været ventet siden 4. november, men det gør ikke, at den gør mindre ondt.

Debatten om den kompensation har også affødt kommentarer som;

“Priserne på minkskind har været faldende i mange år!”

“De er jo vandt til at slå deres dyr ihjel hvert år, så der er ingen grund til at stå og tude!”

Alt sammen som argument for at den skal være så lav som muligt.Manges livsværk forsvinder nu. Ja, faktisk mange generationers livsværk forsvinder nu.

Et livsværk kan ikke gøres op i penge, penge kan ikke gøre op for den traumatiske og afskyelige situation I uden skyld er kastet ud i.

At gøre det op i penge, er desværre bare det eneste, vi kan disse tider. Det og så at vise jer den forståelse og anerkendelse, som I har fortjent!

Hvor førstnævnte er lagt i politikerne på Christiansborgs hænder, er sidstnævnte vores alles fælles opgave!

Kære minkavlere. Både jer jeg kender og jer andre. I har min dybeste medfølelse. I har fra mange fronter haft en hård medfart i flere år, som jeg ikke håber bliver dét minde, I tager med her fra.

I har været med til at gøre vores landsdel og nation til det rige samfund vi er en del af. I har været med til at udvikle og forbedre det. I har al mulig grund til at være stolte af jeres indsats, og vi andre har al mulig grund til at være taknemmelige. TAK! 🙏

Intet bliver som før, men livet er heldigvis ikke forbi. I morgen står solen igen op på ny.

/Michael

Fyraftensøl efter opstillingsmøde…

Brillerne har jeg stadig svært ved at vænne mig til – mundbindet ligeså… En (velfortjent) fyraftensøl derimod. 😉

Min tale til aftenens opstillingsmøde kan du læse nedenfor.

Det gik heldigvis godt med at holde den, og jeg fik en samlet opbakning som kandidat for Venstre til næste års kommunalvalg. Det er jeg både stolt af og taknemmelig for.

Talen handlede om tillid…

Vh. Michael

Tale til opstillingsmøde

Kære medlemmer af Venstre i Hjørring by, kære liberale venner.

Jeg hedder Michael Vajhøj. Jeg bor her i Hjørring sammen med min hustru Maria og vores bette hund Max. Til dagligt arbejder jeg som bankrådgiver i Jyske Bank – om det tæller som “et rigtigt arbejde” for en politiker ved jeg ikke, men det har da givet brød på bordet i små 20 år.

I aften kunne jeg holde en lang ideologisk tale om hvor stort et liberalt fyrtårn jeg selv tror jeg er. Eller jeg kunne tale om, hvor godt et menneske jeg tror jeg er, og hvor meget jeg gerne vil gøre for naturen og for andre mennesker…

Men jeg vil hellere tale om noget andet.

Jeg er nemlig ikke så klog, at jeg ved hvad der er bedst for alle andre. Nogle vil måske endda kalde mig lidt smådum og blåøjet, men jeg er altså så naiv, at jeg tror på, at det enkelte menneske godt selv kan træffe beslutninger.

Jeg tror på, at vi som mennesker gerne selv vil passe godt på alt det vi holder af. At vi gerne selv vil tage ansvar.

Det skal vi turde lade folk gøre. Vi skal turde have tillid til det enkelte menneske, og tro på at de godt selv kan og vil. Igennem mange år har vi desværre bare indrettet et samfund, der viser alt andet end tillid.

Om det er overfor den udsatte borger, som vi putter ind i en kasse og tilknytter 7-8 mentorer, i stedet for at give ham den accept og forståelse han mest af alt har brug for. Det er ikke nemt at være udsat borger i et samfund uden tillid.

Om det er folkeskolelæreren, der gerne vil gøre en ekstra indsats for at løfte den enkelte elev, men som tvinges til at give alle den samme undervisning uanset deres behov. Det er ikke nemt at være offentligt ansat – i et samfund uden tillid.

Eller om det er iværksætteren der skaber arbejdspladser, og er med til at finansiere den kernevelfærd, som vi alle sammen holder så meget af, men bliver udstillet som et dårligt menneske alene fordi hans hårde arbejde har gjort ham lidt mere velhavende end mange andre. Det er ikke nemt at være hårdtarbejdende iværksætter – i et samfund uden tillid.

Når der kommer ny lovgivning fra EU, så smider Folketinget lige et ekstra lag ovenpå, for borgerne kan jo ikke finde ud af at gøre det rigtigt ude i den virkelige verden…


Når der kommer ny lovgivning fra Folketinget, så smider vi i kommunerne lige et ekstra lag ovenpå, for os borgere kan jo ikke finde ud af at gøre det rigtigt ude i den virkelige verden…

Det er ikke nemt at være borger ude i den virkelige verden – i et samfund uden tillid.

Det er netop tilliden til andre mennesker, der er med til, at jeg kalder mig selv liberal – og det er for at kæmpe for meget mere tillid, at jeg i aften ønsker at stille mig til rådighed som kandidat til det kommende kommunalvalg.

Tillid til forældrenes frie valg…

Tillid til de offentligt ansattes metodefrihed…

Tillid til de erhvervsdrivendes planer for at udvikle vores arbejdspladser…

Tillid til vores medborgere…

Jeg håber, at I vil vise mig den tillid. Tak for ordet!