Grundlovsdags 2021: Hvornår er man dansk?

Flæskesteg, frikadeller og rugbrød. Mon ikke det kræver andet og mere end glæden ved det, for at kunne kalde sig dansk?

Danmark er et af de eneste lande, der ikke har en officiel nationaldag, hvor vi kunne fejre det særligt danske. Mange af os vælger derfor at se Grundlovsdag, som Danmarks nationaldag – og Grundlovsdag er derfor også altid en god lejlighed til at rette fokus mod det, der samler os som folk.

Tilbage i 2015 havde jeg fornøjelsen af, sammen med min gode bekendte; Peter Duetoft, at lave et Integrationsprojekt for aftenhøjskolen FOF. Integrationsprojekt er nok så meget sagt, for målgruppen for vores lille undervisningsforløb var en gruppe af de mange spontane asylansøgere, der var kommet hertil i 2015 – og er man asylansøger, er ens anmodning om asyl i Danmark endnu ikke godkendt, og man er derfor ikke berettiget til at modtage integrationsfremmende ydelser.

Meget var (og er) Peter Duetoft og jeg uenige om politisk, vi har dog begge en brændende passion for demokratiet, dets udvikling og dets fremme. Vi var derfor også enige om, at vores sparsomme fritid nok ikke var helt skidt brugt ved at lave et ”Demokratisk oplysningsforløb” for denne gruppe. 

Blev deres ansøgning om asyl imødekommet, ville de allerede have tilegnet sig indblik i det danske samfund. 

Ville deres ansøgning blive afvist, kunne de tage den viden de havde fået med hjem og forhåbentligt være med til at udbrede en større og bedre demokratiforståelse i såvel Syrien som Eritrea.

Men hvad kendetegner egentligt det danske samfund og det at være dansk?

Peter og jeg er som sagt begge demokratifortalere, men demokratiet findes jo i mange lande. Hvad er den særligt danske vinkel? Vi blev hurtigt enige om, at ”Foreningsmennesket” er et grundlæggende kendetegn på det at være dansk.

Dels har vi vores Grundlovssikrede ret til forene og samle os, og dels så er vi vist verdensmestre i at stifte foreninger. 1800-tallet kaldes ofte foreningstiden, og det er i dag svært at sætte mere end to mennesker med en fælles interesse sammen før de pludselig har dannet en forening.

Med foreningerne kommer medlemsdemokratiet, og med foreningerne kommer den demokratiske dannelse, jeg vil påstå, er typisk dansk.

Her finder vi frisindet i accepten af andres synspunkter. Vi finder forståelsen for storsindet i form af mindretalsbeskyttelsen. Hvem gider være en del af en forening, hvor flertallet blot tryner en?

Her finder vi ligestilling på tværs af køn, religion og seksuel overbevisning. Og her finder vi frivilligheden – det at vi gør noget for os selv og andre, uden nødvendigvis, at få noget til gengæld.

Alt sammen noget vi bryster os af, når vi fremhæver det at være dansk.

Foreningslivet endte netop også med at være én af 10 værdier i Danmarks Kanonen, Bertel Haarder som Kulturminister stod i spidsen for at søsætte i 2016.

…og som en lille krølle på halen, så endte vores lille fælles ”Integrationsprojekt” eller ”Demokratiske oplysningsforløb” med at vinde Højskolernes pris i 2016 med et par rosende ord fra netop Kulturministeren.

Hvorvidt du som jeg elsker flæskesteg, frikadeller og rugbrød, må du helt selv om. For mig handler det at være dansk om, hvad vi kan forenes om som folk, fremfor hvad der kan splitte os.

”Hvornår er man dansk?” Det er man, når man er et foreningsmenneske.

Glædelig Grundlovsdag! 🇩🇰

Venlige hilsner

Michael

Skammens tidsalders…

I går var der Danmarks Indsamling i fjernsynet. Et godt eksempel på at vi lever i “skammens tidsalder”.

Den moderne verden blev præget af industrialiseringen, derefter kom videnssamfundet, og nu en helt ny tid; skammens tid.

En tid hvor vi skammer os over hinanden, og skammer os over det som andre gør eller ikke gør. Det er en håbløs indstilling.

Istedet for at gå og skamme os, og udstille hvem vi skammer os over, var det måske bedre, at vi begyndte at snakke om hvilken verden vi selv gerne vil være en del af, og hvordan vi selv ser de udfordringer, vi står overfor, løst.

Lad os tage udfordringerne med sult og hungersnød, som er en stor årsag til den flygtninge-/migrationsstrøm vi de seneste år har det… Bortset fra vi ikke har set noget endnu. For det er intet i forhold til den vi risikerer at se de næste år.

Verden er ved at forandre sig på især ét punkt; klimaet. Om det er menneskeskabt, eller blot en naturlig udvikling som vi før har set mange gange før i verdenshistorien (vi snakker ikke de seneste 100-200 år, men de seneste 100-200 millioner år), skal jeg ikke udtale mig om, men faktum er at verden forandrer sig.

Det kommer til at medføre en markant stigning i antallet af flygtninge/migranter, i antal der langt overstiger det vi har set i Europa det seneste år. Det kan vi ikke løse ved hverken grænsebomme eller mere eller mindre symbolske lovgivninger om smykker (med eller uden affektionsværdi).

Det er i verdens mest udsatte områder, at klimaforandringerne vil have størst indflydelse og påvirkning. Og så er det jo forståeligt, at de mennesker som lever der vil “søge lykken” et andet sted. Det ville vi også selv gøre, hvis ikke vi havde noget at blive tilbage for. Det har vi heldigvis – og grunden til det er samhandel og vidensdeling med andre…

Det kan lyde simpelt, men når vi kigger på samtlige civilisationer i verdenshistorien så er de alle drevet af samhandel og vidensdeling.

I går sender vi penge til Afrika, rigtigt mange penge. I middelalderen kaldte vi det “at købe aflad”, dengang gik pengene bare til kirken, men formålet er det samme; at forsøge at købe os til en bedre samvittighed, velvidende at det rent faktisk ikke løser den grundlæggende udfordring.

Et gammelt ordsprog siger, at “hvis du giver en mand en fisk, er han mæt en dag, hvis du lærer ham at fiske bliver han mæt mange dage”. Det kan vi udvide med at hvis du handler med ham, så får han mulighed for at bygge et hus, en skole, et hospital og så videre…

Med andre ord får han mulighed for at opbygge et samfund, hvor klimaforandringerne kan overkommes. Derfor er det meget mere givende at dele ud af den største rigdom vi har; vores viden og vores evne til at handle med hinanden.

Vi kunne få en meget bedre verden, hvis vi stoppede med at skamme os, og istedet begyndte at løse udfordringerne, og hver især forsøgte at bidrage til en bedre verden. Det gør vi ikke ved at råbe hverken “grænsebom” eller “skam dig”.

Det er skam, at vi lever i skammens tidsalder.

Nå, heldigvis viser fjernsynet noget andet i dag; “En verden udenfor” – den skal man ikke skamme sig over at være vild med. Det er jeg.

/Michael