Skammens tidsalders…

I går var der Danmarks Indsamling i fjernsynet. Et godt eksempel på at vi lever i “skammens tidsalder”.

Den moderne verden blev præget af industrialiseringen, derefter kom videnssamfundet, og nu en helt ny tid; skammens tid.

En tid hvor vi skammer os over hinanden, og skammer os over det som andre gør eller ikke gør. Det er en håbløs indstilling.

Istedet for at gå og skamme os, og udstille hvem vi skammer os over, var det måske bedre, at vi begyndte at snakke om hvilken verden vi selv gerne vil være en del af, og hvordan vi selv ser de udfordringer, vi står overfor, løst.

Lad os tage udfordringerne med sult og hungersnød, som er en stor årsag til den flygtninge-/migrationsstrøm vi de seneste år har det… Bortset fra vi ikke har set noget endnu. For det er intet i forhold til den vi risikerer at se de næste år.

Verden er ved at forandre sig på især ét punkt; klimaet. Om det er menneskeskabt, eller blot en naturlig udvikling som vi før har set mange gange før i verdenshistorien (vi snakker ikke de seneste 100-200 år, men de seneste 100-200 millioner år), skal jeg ikke udtale mig om, men faktum er at verden forandrer sig.

Det kommer til at medføre en markant stigning i antallet af flygtninge/migranter, i antal der langt overstiger det vi har set i Europa det seneste år. Det kan vi ikke løse ved hverken grænsebomme eller mere eller mindre symbolske lovgivninger om smykker (med eller uden affektionsværdi).

Det er i verdens mest udsatte områder, at klimaforandringerne vil have størst indflydelse og påvirkning. Og så er det jo forståeligt, at de mennesker som lever der vil “søge lykken” et andet sted. Det ville vi også selv gøre, hvis ikke vi havde noget at blive tilbage for. Det har vi heldigvis – og grunden til det er samhandel og vidensdeling med andre…

Det kan lyde simpelt, men når vi kigger på samtlige civilisationer i verdenshistorien så er de alle drevet af samhandel og vidensdeling.

I går sender vi penge til Afrika, rigtigt mange penge. I middelalderen kaldte vi det “at købe aflad”, dengang gik pengene bare til kirken, men formålet er det samme; at forsøge at købe os til en bedre samvittighed, velvidende at det rent faktisk ikke løser den grundlæggende udfordring.

Et gammelt ordsprog siger, at “hvis du giver en mand en fisk, er han mæt en dag, hvis du lærer ham at fiske bliver han mæt mange dage”. Det kan vi udvide med at hvis du handler med ham, så får han mulighed for at bygge et hus, en skole, et hospital og så videre…

Med andre ord får han mulighed for at opbygge et samfund, hvor klimaforandringerne kan overkommes. Derfor er det meget mere givende at dele ud af den største rigdom vi har; vores viden og vores evne til at handle med hinanden.

Vi kunne få en meget bedre verden, hvis vi stoppede med at skamme os, og istedet begyndte at løse udfordringerne, og hver især forsøgte at bidrage til en bedre verden. Det gør vi ikke ved at råbe hverken “grænsebom” eller “skam dig”.

Det er skam, at vi lever i skammens tidsalder.

Nå, heldigvis viser fjernsynet noget andet i dag; “En verden udenfor” – den skal man ikke skamme sig over at være vild med. Det er jeg.

/Michael

Skriv et svar