Grundlovstale 2018

Tusind tak for invitationen til at komme her i dag. Én ting er, at få lov til at holde en tale, noget meget større er, at få lov til at holde en tale om noget af det jeg holder meget af, et sted som jeg holder meget af; nemlig om demokratiet og her i Tversted.

Jeg har en regel derhjemme, om at søndag skal jeg altid holde fri. Eller jeg skal i hvert fald prøve på det. Så Maria og jeg plejer at tage vores lille hund, Max, med en tur herud.

Ofte til en gåtur ude ved skovsøerne, ud til Stokmøllen og ned på stranden. Vi nyder det hver gang – og det er en ny oplevelse hver gang.

For ikke så mange år siden stod hele området øst for os i brand, stranden den ændrer sig hvert år, og hver gang man går en tur på enten stranden eller ude i plantagen, så ser man noget nyt.

Det er nu rart at gå der hånd i hånd!

Men nu skal i dag jo ikke handle om parforhold – og så alligevel. For parforholdet er en god parallel til demokratiet. Og de har faktisk en hel del tilfælles. Begge ting er for eksempel bedst, hvis vi husker at snakke sammen. Også selvom vi engang imellem ikke er helt enige.

I dag fejrer vi demokratiets festdag…

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi naturligvis bør minde hinanden om vores demokratis styrker – men også turde snakke om demokratiets udfordringer.

Det er Grundloven, der sikrer os retten til at danne foreninger; foreninger som blandt andet Tversted Bjærgelaug, og Borger- og Turistforeningen. Det er Grundloven, der sikrer os retten til at eje vores egen bolig, bil eller sågar bare vores egen tandbørste. Og det er Grundloven, der sikrer os retten til, at sige hvad vi vil. Den sikrer os ytringsfrihed.

Grundloven sikrer mig derved retten til at kalde både min kæreste Maria og alle andre for kæmpeidioter. Men det betyder jo ikke, at det er noget jeg bør gøre.

Så jo, nok er Grundlovsdag den dag, hvor vi bør fejre, de frihedsrettigheder som Grundloven giver os, men samtidig er det den dag, hvor vi bør minde hinanden om de dyder, som friheden altid bør gå hånd i hånd med. Ligesom når vi går en tur herude.

Engang om måneden har jeg fornøjelsen af at tilbringe lidt tid på Christiansborg. Hver gang jeg er derovre, har jeg lige en lille ting, jeg gerne vil – altså udover det praktiske gøremål, som er grunden til, at jeg er der. Jeg skal lige op forbi Grundloven. Den ligger inde på Christiansborg, i det der hedder Vandrehallen.

Men grunden til, at jeg gerne vil der op, er ikke for at læse i Grundloven, men for lige at blive mindet om dét, som Grundlovens ord og frihedsrettigheder altid bør gå hånd i hånd med; nemlig de fire ord, som står skrevet på væggene ved siden af Grundloven. De fire dyder der altid bør følge os i demokratiet – og i vores liv med hinanden.

FRISIND, STORSIND, RETSIND og LOVSIND

LOVSIND handler om, at selvom vi er uenige i loven, så skal loven overholdes. I hvert fald indtil vi eventuelt måtte have gjort os held med at ændre den. Jeg hører for eksempel til dem, der ikke bryder mig om, at skulle tvinges til at betale for at se DR’s genudsendelser. Men bare fordi jeg synes, det er trælst, så giver det mig ikke retten til at bryde loven og undlade at betale. Lov er lov, og lov skal holdes. Det gælder også derhjemme. De ting vi lover hinanden, dem skal vi også holde.

RETSIND er en påmindelse om altid at søge retfærdighed. At jeg har retten til noget, er ikke nødvendigvis det samme som, at det ville være retfærdig at gøre det. Så er vi tilbage til det der med, at jeg har retten til at kalde alle andre for idioter, men jo nok ikke bør gøre det. Det er også en påmindelse om ikke at dømme andre, før de rent faktisk er bevist skyldige, og om ikke at hovere. Også selvom det kan være svært.

STORSIND er at have øje for andre end sig selv, og huske at tænke på deres behov. Det er I faktisk rigtigt gode til herude i Tversted, og i beviser det igen i dag, hvor Bjærgelauget er samlingspunkt. I stedet for at kræve af andre, giver I. Ingen kræver jeres hårde arbejde af jer, men I leverer det gang på gang.

FRISIND handler om at give rum til andres holdninger. At acceptere at andre har retten til at mene noget andet, end det vi selv mener. Det oplever vi desværre en mangel på disse tider – og for at finde eksempler på det, skal vi bare åbne avisen, fjernsynet, eller de der såkaldt sociale medier, som Facebook og Twitter.

Aldrig før har så mange været optaget af at være så meget imod så mange andre – med alt hvad det indebærer af skældsord og trusler. Den konstante italesættelse af dagsordenen om ”dem og os”, hjælper medierne godt på vej, og konsekvent skal den ene eller anden part udstilles, alene af den årsag, at vedkommende bare har en anden holdning end en selv.

Det er en skam!

Tænk sig hvis vi turde tale sammen med hinanden…

Ikke til hinanden, og ikke om hinanden, men med hinanden. Ligesom derhjemme når vi er uenige. For verden er jo ikke sort/hvid, og selvom mange af os gerne vil give udtryk for det modsatte, så har ingen af os de rigtige svar på alting her i livet.

Og ofte er det jo i nuancerne, at vi kan finde løsningerne, på de udfordringer vi står overfor.

Derfor nyder jeg at gå en tur op forbi Grundloven, hver gang jeg får muligheden for det. Ikke for at læse den, men for at minde mig selv om, at den frihed Grundloven sikrer mig; friheden til at leve mit liv, som jeg gerne selv vil, intet er værd, hvis ikke jeg husker de fire ”uskrevne regler”; dyderne;

Frisind, storsind, retsind og lovsind.

Nu er der jo ingen, der er perfekte. Det indrømmer jeg også gerne selv, at jeg ikke er. For engang imellem kommer jeg da til at tænke eller udtrykke; ”din store idiot”. Naturligvis ikke om hende derhjemme, vil jeg lige sige. Men ja, engang imellem træder jeg også ved siden af dér.

Men heldigvis kan vi alle sammen gøre et forsøg på at blive bedre.

Bedre til at tale sammen om de udfordringer vi har, og bedre til at give plads til hinandens uenigheder.

For mig er det dét, Grundlovsdag handler om. Om at nyde vores liv sammen, og om at tale sammen om det liv vi lever sammen – om at nyde vores Grundlovssikrede frihedsrettigheder, og ikke mindst de der uskrevne spilleregler; dyderne, som friheden altid bør gå hånd i hånd med.

Uanset om det er derhjemme eller i demokratiet, så får vores liv sammen først sin glans, når vi husker at opføre os ordenligt overfor hinanden.

Selvom ingen kræver det af os, kan vi godt gøre forsøget alligevel.

Lad os blive lidt bedre til det der med at tage tingene hånd i hånd – ikke kun om søndagen.

Nu har jeg talt nok til jer, nu skal vi altså til at tale sammen. Tak for ordet!

/Michael

PS.: Når man er i Tversted for at holde tale, så skal dagen naturligvis rundes af med en stor gufis fra Det Blå Ishus samen med Maria og mor. 😉

Retten til at sige, tænke og mene det vi vil

Indrømmet; jeg kom lidt for sent i seng i går, så frisk var jeg ikke da jeg blev vækket imorges, men min søde veninde Christina Egelund var desværre blevet syg til dagens fejring af Grundlovsdag i de smukke rammer på Vrå Højskole – og så måtte nogen jo træde til.

Det gode ved det impulsive og hurtige er, at der ikke er tid til at sige andet end det man lige umiddelbart tænker – så med en lille times varsel kom jeg i tøjet og fik bikset følgende ord sammen…

Grundlovstale 2017

“Kære venner. Tak til Rasmus Prehn og Vrå Højskole for initiativet, og tak fordi jeg med kort varsel måtte træde til.

Uden sammenligning med efterårets valg i USA i øvrigt vil jeg blot konstatere, at I havde forventet en stærk erfaren kvinde, istedet fik i en lettere utilregnelig mand med mærkeligt hår.

Men tak fordi jeg trods alt måtte komme.

Grundlovsdag er noget helt særligt. Det ligger måske ikke lige til os danskere at tale højt om fædrelandskærlighed, slet ikke heroppe hos os vendelboer. Men Grundlovsdag synes jeg, er en god anledning til at snakke lidt om de værdier, vi ser som særligt danske, og som vi kan være stolte af.

Værdier som frihed til den enkelte, frihed til at gå imod magthavere af alle slags, frihed til at deltage i demokratiet og ikke mindst friheden til at sige, tænke og mene ligenøjagtigt det vi vil.

Det er ingen hemmelighed, at ytringsfriheden er under pres disse år og den har været det længe. Terrorhandlinger begået af mennesker, der hader alt det, vi står for, ryster igen og igen vores frie og åbne samfund. Vanvittige mennesker med syge sind dækker sig ind under religion og går til angreb på uskyldige.

Senest til fejringen af den franske nationaldag på stranden i Nice, et julemarked i Berlin, en popkoncert i Manchester, og nu også til et fredeligt marked i London – eksemplerne er desværre talrige.

Fælles for dem er, at mørke kræfter ønsker at begrænse din og min frihed og erstatte den med angst og frygt for at foretage sig helt almindelige hverdagsting. Angst og frygt for at leve vores eget liv.

Vi har som almindelige borgere kun én kur mod den slags; at fortsætte som hidtil, at insistere på at leve og færdes frit og på at kunne sige autoriteter imod – det gælder også Guder og profeter.

I et åbent frit samfund skal intet nemlig være helligt. Så at sige.

Derfor glæder det mig også rigtig meget, at en lang kamp for at komme af med blasfemiparagraffen i sidste uge nåede sit endeligt. Det er ingen hemmelighed, at Liberal Alliance i årevis har ønsket paragraffen derhen hvor solen ikke skinner.

Tak til Enhedslisten for at stille forslaget og give anledning til et det endelige opgør med blasfemiparagraffen.

Men hvad så nu? Skal vi så til at brænde koraner af i gaderne eller bruge biblen som toiletpapir?

Nej. Det skal vi ikke. Det er jo en direkte tåbelig opførsel.

Bogafbrændinger vækker minder om mørke tider i Europa, som heldigvis er langt væk nu. Vi skal i stedet glæde os over, at lovgivningen her til lands nu igen beskytter individer – beskytter rigtige mennesker som dig og mig.

Ytringsfriheden er for mig den mest afgørende forudsætning for det demokratiske samfund, vi er stolte af i Danmark.

Hvis pressen ikke kan skrive frit uden frygt for sanktioner og censur, hvis vi politikere ikke kan tale og diskutere frit, hvis man som borger i det her land ikke kan tale magten imod, så lever vi ikke i et demokrati.

Vores Grundlov er gammel, men den er ikke forældet. Den indeholder vores frihedsrettigheder. Dem der giver os retten til at sige, tænke og mene det vi vil. Dem der giver os retten til at leve vores eget liv. De er dyrebare, dem skal vi værne om.

Tak for ordet – og fortsat god Grundlovsdag!”

Venlige hilsner

Michael Vajhøj

Byrådsmedlem i Hjørring Kommune
Spidskandidat for Liberal Alliance

Politikernes rolle i det lokale erhvervsliv

Forleden var jeg ude og dele lidt af mine tanker om politikernes rolle i det lokale erhvervsliv. Selvom det blev lidt “langhåret”, skal I da ikke snydes:

Tak for invitationen til at komme med et lille opråb. Erhvervslivet er nemlig et af de områder, der fortjener meget mere fokus end det får.

Oftest er det meget sjovere, at snakke om hvordan vi kan bruge alle de penge, som borgerne og erhvervslivet betaler i skatter og afgifter, end om hvordan vi som politikere kan understøtte udviklingen af det der skaber pengene; arbejdspladser.

Vores udgangspunkt i Hjørring Kommune er faktisk ret godt. På mange måder går det rigtigt godt. Men der er også plads til forbedring.

Jeg kan godt lide at være politiker. Jeg holder faktisk så meget af at være politiker, at jeg synes politikere skulle holde sig til at være politikere. Eller med andre ord; så skal politikere ikke blande sig i hvordan virksomheder drives. Det er der nemlig andre der er meget bedre til end os; de erhvervsdrivende.

Det er bestemt ikke politikernes opgave, at blande sig i hvordan de private virksomheder drives – det bliver vi nok ikke uenige om – men det er altså heller ikke politikernes opgave at blande sig i hvordan de offentligt ejede virksomheder drives.

Lad os tage en virksomhed som Hirtshals Havn, der hvert år tager imod flere passagerer end f.eks. Aalborg Lufthavn, og som logistikmæssigt er det, der binder blandt andet Norge sammen med resten af Europa.

Det er Hjørring Kommunes strategisk vigtigste virksomhed.

Hvem udpeges til at sidde og drive den? Det gør politikere.

Altså folk som mig, der måske ikke har de bedste forudsætninger for hvordan en så stor og vigtig virksomhed drives – og som måske også kunne sidde med nogle snævre politiske ønsker om hvordan udviklingen af den skal være fremover.

Det er altså ikke den måde man driver en så stor og vigtig virksomhed på.

Derfor ønsker jeg også en professionelt sammensat bestyrelse, der sikrer at vi har de rette kompetencer og kvalifikationer til at udvikle havnen og dens potentiale. Al politisk indblanding må og skal ske via en ejerstrategi fra byrådets side, og ikke i form af snævre interesser i form af enkeltpolitikere.

Det er der rigtigt stor opbakning til når jeg snakker med mine kollegaer om det. Altså lige indtil vi skal sidde på konstitueringsnatten og fordele poster. Så vægter “de gode ben” angiveligt højere end hensynet til vores kommunes fremtid.

Så hvilken rolle ser jeg for politikerne? Jo, politikere der er politikere – og ikke politikere der tror de er erhvervsfolk.

Politikere der prioriterer at kommunen yder den bedst mulige service for vores erhvervsliv, og som tør skabe de rammer der skal til, for at virksomhederne kan udvikle sig.

For kommunen er faktisk kun et serviceorgan – ikke et unødigt bureaukratiseringsorgan. Og det er altså ikke politikerne der skaber noget; de kan kun understøtte eller begrænse andres virkelyst og initiativ.

Tak for ordet!

Venlige hilsner

Michael Vajhøj

Byrådsmedlem i Hjørring Kommune
Spidskandidat for Liberal Alliance

11. time

Budgetternes tid er over os – og næsten ovre…

Vi bor i en dejlig kommune, det gør vi sgu (undskyld sproget), og den ligger i et dejligt land. Sådan skulle det gerne blive ved med at være fremover…

…men vi står overfor nogle udfordringer, og det kræver, at vi engang imellem bliver nødt til at turde omstille os.

Turde at kigge på, hvad vi bruger penge på, og hvordan de bruges. Det handler trods alt ikke om, at fastholde alt vi har i dag, men om at sikre de bedste muligheder fremover. Sådan er min indgang til politik i hvert fald.

For knap 3 år siden var jeg ude til et valgmøde hvor jeg roste borgmesteren. Det fik jeg mange skæld ud for, så det vil jeg fortsætte med i aften. Jeg tror nemlig på, at man kommer længst ved at være konstruktiv, målrettet omkring sin egen politik og egne ønsker, og åben overfor andre.

Det er fair at være uenige, men der er ingen grund til at være uvenner.

Fra dag ét i budgetforhandlingerne har vi i Liberal Alliance lagt stor vægt på, at få belyst mere end vi skulle bruge. Netop fordi det giver os muligheden for, at tage en ærlig snak om hvad der betyder mest for fremtiden, og det sikrer, at vi bliver nødt til, at tage den måde vi gør tingene i dag op til revurdering.

Det lyttede vores borgmester til, og det vil jeg gerne rose og takke ham for…

Senere i forhandlingerne har vi holdt fast i vores stramme økonomiske indgangsvinkel. Det er jo sådan, at når vi kommer ind i 11. time i budgetforhandlingerne, så har folk sjældent “penge med til bordet”, men ønsker kun at bruge penge. Det er forståeligt, for det handler jo om ting vi hver især brænder for.

Det lyttede vores borgmester til, og det vil jeg gerne rose og takke ham for…

Nu står vi her i 11. time og skal have de sidste ting på plads, og om jeg også om en uges tid stadig vil rose og takke borgmesteren for at lytte, må tiden jo så vise.

Men mon ikke, han er da heldigvis engang imellem lidt fornuftig – men han er jo også ligesom jeg fra Sindal. 😉

God weekend!

Venlige hilsner

Michael Vajhøj

Byrådsmedlem i Hjørring Kommune
Spidskandidat for Liberal Alliance

Spidskandidat i Hjørring Kommune

Tale til Liberal Alliance Skagerraks valg af spidskandidat

Mit navn er Michael Vajhøj. Jeg er byrådsmedlem for Liberal Alliance i Hjørring Kommune.

Hjørring Kommune er et dejligt sted, og på rigtigt mange områder er vi også på vej i den rigtige retning, men der er bestemt også plads til forbedring, og det er ikke alle skyer ude i horisonten, som ser lige milde ud.

Jeg gik ikke ind i politik for at administrere og se passivt til. Jeg vil være med til at præge fremtiden, og jeg vil være med til at sætte de fodspor, der sikre at vi står stærkest overfor de udfordringer og faretruende skyer, som vi ser ude i horisonten. Og jeg vil være med til, at sætte de fodspor der sikrer, at vi får skabt meget mere frihed til den enkelte. For ved I hvad?

Det er ikke politikerne der skaber ting. Det er alle de mennesker, som vi hver især omgiver os med her i vores dejlige kommune.

Det er den ihærdige skolelærer, der hver dag yder sit fornemmeste for at give den enkelte elev de bedste forudsætninger for at klare sig godt igennem skolen. Det er den uvurderlige ildsjæl, der hver dag gør et stykke frivilligt arbejde til gavn for vores samfund. Og det er den hårdtarbejdende iværksætter, som skaber arbejdspladser til gavn for os alle sammen. Vi har alle sammen så meget potentiale, men det kræver, at vi gør plads til hinanden, og at vi har tillid til hinanden – for vi kan hver især godt selv.

Alt for mange politikere er præget af frygt for vælgerne, og det forhindrer udvikling. Vi skal turde at gøre op med den modvilje der er mod nytænkning. Det er nemlig vigtigt, at vi som politikere tør tænke længere frem end til næste valg, og at vi tør sige, hvordan vi gerne vil have verden til at se ud på lang sigt.

Jeg har en drøm om fremtidens Hjørring Kommune. Men det er ikke nok at have en drøm, man skal også turde vise vejen. Vise konkrete initiativer, turde udvise den tillid der skal til for at kreativiteten blomster, og turde tage lederskab og gå forrest.

Jeg håber, at I i aften giver mig lov til at gå forrest frem mod kommunalvalget i 2017. Et valg der handler om meget mere end om hvem der skal indtage de 31 pladser herinde. Et valg der handler om den kommune vi som forældre gerne selv vil have vores børn til at vokse op i, den kommune vi gerne selv vil blive ældre og måske syge i, den kommune vi gerne selv vil drive en virksomhed i. Fremtidens Kommune.

Tak for ordet!

De gamle og gråhårede…

Sankt Hans aften 2016

Kære alle sammen. Tusind tak for invitationen til i aften. Jeg er meget glad for at jeg får lov til at være her i år, og ikke næste år.

Næste år er der nemlig igen valg, og vi kan derfor se frem til endnu et år, hvor al politisk fornuft ophører. Et år med mere eller mindre realistiske løfter, og med trusler om bål og brænd.

Lad os gemme det til næste år. I aften laver vi nemlig bål og brænd på grund af noget helt andet. Vi brænder ingen af. I hvert fald ingen andre end heksen. Vi er her for at fejre Sankt Hans.

Jeg kan huske Sankt Hans aften fra da jeg selv var barn. Vi var med familien altid samlet i Fjelsted ude ved i Sindal. I en skov der altid bare blev kaldt Amerika. Det var en god tid. De voksne grillede, og os børn spillede rundbold. Det var før det blev moderne med løbehjul.

Siden da er der sket meget. Tiderne er skiftet. Vi er blevet ældre. Og os der dengang var børn er nu blevet de gamle og gråhårede. En ting har dog ikke ændret sig. Dem der hver dag er ild i. Vores ildsjæle.

Som børn lærer vi at tage hånd om os selv og hinanden. Det lærte mine forældre mig også selv som barn. Og netop derfor bliver jeg også så glad, når jeg står her blandt aktive engagerede borgere. Uden dem ville ingen af os kunne nyde denne dag.

Er det kommunen der har bygget bålet til os? Nej.
Er det politikerne? Det er det bestemt ikke. Hvis vi endelig skulle blande os, ville det sikkert være for at sige, sådan noget må I altså ikke længere.

Det er de mange borgere får tingene til at ske. Ildsjælene.

  • De ildsjæle, der som forældre engagerer sig og gerne vil tage hånd om vores børn, og sikre at de har et godt sted at vokse op i.
  • De ildsjæle, der som når de selv bliver ældre, gerne vil sikre at der bliver taget godt hånd om de der er endnu mere gråhårede end dem selv, og gerne vil sikre at de har et godt sted at blive gamle i.
  • De ildsjæle, der som menige borgere gør vores lille del af landet, til et godt sted at bo og leve i.

For Hjørring Kommune er faktisk et godt sted at bo. Vi bor i en fantastisk del af landet. Vi er så heldige at bo midt i noget af Danmarks smukkeste og mest mangfoldige natur. De gamle og gråhårede politikere har I dog ikke altid været lige heldige med.

Jeg kan huske første gang jeg stiftede bekendtskab med vores borgmester Arne Boelt. Det var i 9. Klasse, og der var temadag på Sindal Skole. Arne var den dag formand for Børne- og Skoleudvalget i den gamle Sindal Kommune og vi havde temadag om alkohol, og vi fik at vide at vi ikke måtte drikke øl og sorte svin til vores fester.”

”Sådan en gammel gråhåret én vil jeg aldrig blive til. ”

Men tiderne er skiftet. Jeg er blevet ældre. Og nu er jeg selv gammel og gråhåret.

En ting har dog ikke ændret sig siden da. Ildsjælene. Dem der brænder for at gøre vores lille del af verden til et bedre sted. Dem må vi aldrig brænde af. Dem skylder vi vores største taknemmelighed.

  • De ildsjæle, der som forældre engagerer sig og gerne vil tage hånd om vores børn, og sikre at de har et godt sted at vokse op i.
  • De ildsjæle, der som når de selv bliver ældre, gerne vil sikre at der bliver taget godt hånd om de der er endnu mere gråhårede end dem selv, og gerne vil sikre at de har et godt sted at blive gamle i.
  • De ildsjæle, der som menige borgere gør vores lille del af landet, til et godt sted at bo og leve i.

Uden dem blev vi alle hurtigt endnu mere gråhårede, og vi blev hurtigt gamle.

Uden dem var vi uden den dynamik og det mangfoldige liv der kendetegner vores kommune.

Så selvom vi bor i en kommune der helt bestemt har visse skavanker, så er jeg fuld af optimisme for fremtiden. Vi har nemlig et godt fundament. Et fundament med ild i – på den gode måde. Et fundament af ildsjæle, som vi skylder vores største taknemmelighed.

Lad os i aften – et år ældre, og lidt grå hår rigere – huske at sige TAK til hinanden. Tak til forældre der tager hånd om deres børn. Tak til børn der allerede i en tidlig alder tager hånd om hinanden. Tak til gråhårede borgere der tager hånd om endnu mere gråhårede. Og TAK til alle dem, der er med til at gøre en aften som denne mulig.

TAK – og tak for ordet.

Generalforsamling i Liberal Alliance Skagerrak

Godaften alle sammen. Mit navn er Michael Vajhøj, og jeg er byrådsmedlem i Hjørring Kommune. Det er en meget stor ære for mig, at stå her i aften sammen med to så dygtige politikere som Christina og Simon Emil. Noget af det jeg holder aller mest af ved politik er at komme ud og snakke med folk, og stille spørgsmål og selv få stillet spørgsmål.

Et af de spørgsmål som flest har stillet de seneste tider er, “Liberal Alliance, hvorfor dog det?” Og det er altså ingen hemmelighed:

Jeg er medlem af Liberal Alliance.
Jeg vil gerne have topskatten afskaffet, men det er ikke derfor…
Jeg vil gerne have registreringsafgiften fjernet, men det er ikke derfor…

Jeg er medlem af Liberal Alliance, fordi jeg grundlæggende synes at folk selv skal have lov til indrette deres eget liv. Det synes jeg faktisk kun er rimeligt.

Jeg er nemlig ikke så klog, at jeg ved hvad der er bedst for alle andre. Nogen vil måske endda kalde mig lidt smådum og blåøjet, men jeg er altså så naiv at jeg tror på, at det enkelte menneske godt selv kan træffe beslutninger. Det kaldes tillid.

Da jeg for nogle måneder siden var ovre og besøge Christina og Simon Emil, spurgte de; “Hvorfor vil du gerne være medlem af Liberal Alliance?”

Jeg ved ikke om Simon Emil kan huske svaret. ”Fordi det er her jeg hører hjemme.” Og er det ikke det vi alle sammen bare gerne vil? Være hjemme. Vi vil som mennesker faktisk gerne selv passe på vores hjem og på det vi holder af. Vi vil gerne selv tage ansvar.

Det handler om tillid. Tillid til at det enkelte menneske, og tro på at de godt selv kan. Igennem mange år har vi desværre bare indrettet et samfund, der viser alt andet end tillid.

Om det er overfor den udsatte hjemløse borger, som vi putter ind i en kasse og tilknytter 7-8 mentorer, i stedet for at give ham den accept og forståelse han mest af alt har brug for. Det er ikke nemt at være udsat borger i et samfund uden tillid.

Om det er folkeskolelæreren, der gerne vil gøre en ekstra indsats for at løfte den enkelte elev, men som nu tvinges til at give alle den samme undervisning uanset deres behov. Det er ikke nemt at være offentligt ansat – i et samfund uden tillid.

Eller om det er iværksætteren der skaber arbejdspladser, og er med til at finansiere den kernevelfærd som vi alle sammen holder så meget af, men bliver udstillet som et dårligt menneske alene fordi hans hårde arbejde har gjort ham til lidt mere velhavende end mange andre. Det er ikke nemt at være hårdtarbejdende iværksætter – i et samfund uden tillid.

Når der kommer ny lovgivning fra EU, så smider Folketinget lige et ekstra lag ovenpå, for I borgere kan jo ikke finde ud af at gøre det rigtigt ude i den virkelige verden…
Når der kommer ny lovgivning fra Folketinget, så smider vi i kommunerne lige smide et ekstra lag ovenpå, for I borgere kan jo ikke finde ud af at gøre det rigtigt ude i den virkelige verden… Det er ikke nemt at være borger ude i den virkelige verden – i et samfund uden tillid.

Jeg synes topskatten skal fjernes, og jeg synes registreringsafgiften skal fjernes… Og licensen og mange andre skatter og afgifter. Men det er ikke derfor jeg er medlem af Liberal Alliance.

Den tidligere administrerende direktør for TV2, Jørgen Schleimann, sagde det så smukt; ”Frisind er andet og mere end frisind blandt ligesindede…” Tillid er andet og mere end tillid til at diktere andre at træffe de valg man selv ville træffe.

Jeg er medlem af Liberal Alliance, fordi det er her jeg føler mig hjemme. Tak for ordet.