Juleevangeliet (på Vendelbomål)

Jeg havde fornyligt en snak med en god ven, om noget der ligger vores begges hjerter nært; Vendelbomål.

Det bruger vi ofte når vi er sammen, men ellers sjældent. Han er derfor begyndt at læse godnathistorie højt for sin søn; oversat til Vendelbomål.

Hvis ikke vi selv husker at bruge det, så risikerer vi nemlig, at det går i glemmebogen. 

Hvad kunne derfor være mere naturligt end:

Juleevangeliet fra min farfars gamle bibel. Læst højt på Vendelbomål. ❤️

Glædelig Jul! 🎄

Venlige hilsner

Michael

TAK til:

  • Lukas for at have skrevet den oprindelige tekst
  • Jens Varmløse for raiti jøwt indspillet baggrundsmusik
  • Maria for ikke at ville skilles trods hun tvinges til at optage og redigere sådan noget som dette. 😂

PS.: Beklager diverse fejl. Øvelse gør mester. 😜

Støttekoncert for Hospitalsklovnene

I sommers skrev min søde veninde, Fie Louise, til mig om ikke jeg kunne tænke mig at holde en lille tale til en koncert hun var ved at arrangere; nærmere bestemt en Julekoncert til støtte for De Danske Hospitalsklovne.

Det ville jeg naturligvis gerne! 👍

Alt det der Corona har bare ikke gjort det nemt for os at få lov til at afvikle. Første koncert blev udskudt, og så måtte vi pludselig ikke samles mere end 50 mennesker (og Fie Louise havde allerede solgt mere end 50 billetter)…

…men så holdt vi da bare to koncerter lige i rap af hinanden! 😃

Det blev en fantastisk eftermiddag (gange to)! 🙏

Talen kan læses nedenfor.

/Michael


Hvis nogen for et år siden havde sagt til os, at vores fredag aftenener disse tider ville blive brugt hjemme foran fjernsynet, hvor en vel lidt kejtet fyr spillede op til fællessang – og at dette ville have næsten lige så stor opbakning som selveste ”Vild med Dans” – så tror jeg de fleste af os havde rystet lidt på hovedet.

Sådan kan hverdagen pludselig forandre sig. Af årsager vi ikke selv er herre over, kan tiden pludselig blive væsentligt anderledes end forudset.

Jeg tror, at vi alle kender historien om det unge par, Maria og Josef, der pludselig måtte forlade deres hjem. Maria og Josef der pludselig fik revet hverdagen op. Historien mindes vi om hvert år, når Juleevangeliet læses højt.

I dag er vi også samlet for at rette fokus på de familier, der pludselig har fået deres hverdag revet op. Familier, der pludselig har måttet forlade deres trygge hjem, og for en stund affinde sig med en besværlig tid på fremmed grund.

Dengang for godt totusinde år siden endte familien med deres nyfødte barn i en stald. Der er heldigvis lidt bedre plads på nutidens hospitaler. Det at havne væk fra hjemmets trygge rammer, er dog stadig en tid, der – især for børnene – kan føles fortvivlende.

I Matthæusevangeliet hører vi om, hvordan tre vise mænd fra Østerland bringer parret og ikke mindst barnet gaver. Der er i svære tider altid brug for opmuntring. Dengang som nu.

Dengang kom opmuntringen i form af guld, røgelse og myrra; men måske vigtigst af alt, så kom de tre vise mænd med smil og med glæde. Oftest er det ikke de materielle goder, der i svære tider er de vigtigste, ofte er det følelsen af, at vi er der for hinanden – og at andre tænker på os.

Det giver os håb, og der hvor fremtiden kan virke usikker, giver det os en tro på, at vi har gode tider i vente.

Af den samme grund er vi samlet her i dag. Vi er samlet her for støtte op om håb og tro på fremtiden.

Det er nemlig nøjagtigt samme gaver, hospitalsklovnene bringer familierne og ikke mindst børnene i dag. Ikke guld, røgelse og myrra; men smil og glæde; håb og tro.

Det betyder meget, at så mange af jer har valgt at bruge en del af jeres søndag på at bakke om Hospitalsklovnenes arbejde. Og vi er mange, der er meget taknemmelige for de flotte bidrag, der er ydet hertil.

Om lidt vil Fie synge lidt flere dejlige sange for os alle sammen. Hvorvidt Jens der akkompagnerer i dag også kan beskrives som en vel lidt kejtet fyr, det vil jeg undlade at udtale mig om.

Vi er samlet her i dag for at samles om netop håbet og troen.

Tusind tak for jeres opbakning, tusind tak for jeres håb og tro, og tusind tak for ordet!

Fyraftensøl efter opstillingsmøde…

Brillerne har jeg stadig svært ved at vænne mig til – mundbindet ligeså… En (velfortjent) fyraftensøl derimod. 😉

Min tale til aftenens opstillingsmøde kan du læse nedenfor.

Det gik heldigvis godt med at holde den, og jeg fik en samlet opbakning som kandidat for Venstre til næste års kommunalvalg. Det er jeg både stolt af og taknemmelig for.

Talen handlede om tillid…

Vh. Michael

Tale til opstillingsmøde

Kære medlemmer af Venstre i Hjørring by, kære liberale venner.

Jeg hedder Michael Vajhøj. Jeg bor her i Hjørring sammen med min hustru Maria og vores bette hund Max. Til dagligt arbejder jeg som bankrådgiver i Jyske Bank – om det tæller som “et rigtigt arbejde” for en politiker ved jeg ikke, men det har da givet brød på bordet i små 20 år.

I aften kunne jeg holde en lang ideologisk tale om hvor stort et liberalt fyrtårn jeg selv tror jeg er. Eller jeg kunne tale om, hvor godt et menneske jeg tror jeg er, og hvor meget jeg gerne vil gøre for naturen og for andre mennesker…

Men jeg vil hellere tale om noget andet.

Jeg er nemlig ikke så klog, at jeg ved hvad der er bedst for alle andre. Nogle vil måske endda kalde mig lidt smådum og blåøjet, men jeg er altså så naiv, at jeg tror på, at det enkelte menneske godt selv kan træffe beslutninger.

Jeg tror på, at vi som mennesker gerne selv vil passe godt på alt det vi holder af. At vi gerne selv vil tage ansvar.

Det skal vi turde lade folk gøre. Vi skal turde have tillid til det enkelte menneske, og tro på at de godt selv kan og vil. Igennem mange år har vi desværre bare indrettet et samfund, der viser alt andet end tillid.

Om det er overfor den udsatte borger, som vi putter ind i en kasse og tilknytter 7-8 mentorer, i stedet for at give ham den accept og forståelse han mest af alt har brug for. Det er ikke nemt at være udsat borger i et samfund uden tillid.

Om det er folkeskolelæreren, der gerne vil gøre en ekstra indsats for at løfte den enkelte elev, men som tvinges til at give alle den samme undervisning uanset deres behov. Det er ikke nemt at være offentligt ansat – i et samfund uden tillid.

Eller om det er iværksætteren der skaber arbejdspladser, og er med til at finansiere den kernevelfærd, som vi alle sammen holder så meget af, men bliver udstillet som et dårligt menneske alene fordi hans hårde arbejde har gjort ham lidt mere velhavende end mange andre. Det er ikke nemt at være hårdtarbejdende iværksætter – i et samfund uden tillid.

Når der kommer ny lovgivning fra EU, så smider Folketinget lige et ekstra lag ovenpå, for borgerne kan jo ikke finde ud af at gøre det rigtigt ude i den virkelige verden…


Når der kommer ny lovgivning fra Folketinget, så smider vi i kommunerne lige et ekstra lag ovenpå, for os borgere kan jo ikke finde ud af at gøre det rigtigt ude i den virkelige verden…

Det er ikke nemt at være borger ude i den virkelige verden – i et samfund uden tillid.

Det er netop tilliden til andre mennesker, der er med til, at jeg kalder mig selv liberal – og det er for at kæmpe for meget mere tillid, at jeg i aften ønsker at stille mig til rådighed som kandidat til det kommende kommunalvalg.

Tillid til forældrenes frie valg…

Tillid til de offentligt ansattes metodefrihed…

Tillid til de erhvervsdrivendes planer for at udvikle vores arbejdspladser…

Tillid til vores medborgere…

Jeg håber, at I vil vise mig den tillid. Tak for ordet!