Varme hænder…

…og “kolde” opgaver

I går havde jeg fornøjelsen af at være en tur på Christiansborg sammen med min gode ven og partikollega, Michael Andersen. Han er udover at være en fantastisk fyr også ansat på kommunens Jobcenter – og vi var derovre for at snakke afbureaukratiseringen af den offentlige sektor.

Det lyder meget kedeligt – og når man snakker om sådan noget, kommer man nemt til at snakke om “varme” og “kolde” hænder, og det er en skam!

Der er nemlig ingen grund til at spille folk ud imod hinanden, heller ikke når det drejer sig om de mange dygtige medarbejdere vi har i kommunen. Det der derimod er vigtigt at gøre noget ved, er den store mængde af “kolde” opgaver, som vi sætter vores “varme” hænder til at lave.

  • Hvorfor skal hjemmehjælpere bruge så meget tid på registreringer?
  • Hvorfor skal pædagoger indtaste på en iPad hvornår børnene er lagt til at sove?

…og så videre*.

Den tid, der bruges til de opgaver, går nemlig fra den tid, de gerne ville bruge på det, der rent faktisk betyder noget; børnene og de ældre. Og det er bestemt ikke noget der er godt for hverken den enkelte borger eller den enkelte ansattes arbejdsglæde.

Alle de dokumentationskrav er nemlig et symbol på manglende tillid. Manglende tillid til at dem, vi har ansat til at udføre arbejdet, rent faktisk godt kan finde ud af det – og manglende tillid til at de rent faktisk gerne vil gøre en forskel for de mange mennesker, som de hver dag er vigtige for. Det er dræbende…

Jeg er glad for at være sammen med andre der tager den udfordring seriøst – og jeg er stolt af at have et så kompetent og dygtigt hold i ryggen frem mod det næste valg. Det hold er Michael Andersen heldigvis en del af.

Hjørring Kommune skal nemlig være et godt sted at arbejde, hvor de ansatte hver dag møder ind med en følelse af, at de kan gøre en forskel for vores borgere. Uanset om deres job hører ind under det der kaldes for “varme” eller “kolde” hænder…

Så kan vi altid tage en snak om hvad der bør være en kommunal opgave, men den tager vi en anden dag… 🙂

Venlige hilsner

Michael Vajhøj

Byrådsmedlem i Hjørring Kommune
Spidskandidat for Liberal Alliance

*PS.: Jeg kender godt svaret på rigtigt mange af spørgsmålene, og jeg må desværre indrømme, at det er politikernes skyld. Heldigvis er det derved også vores opgave at fjerne det igen.

Bureaukrati fra tandlægestolen…

Det er altid skræmmende at besøge tandlægen…

Jeg er en af dem der har afsindigt meget tandlægeskræk. Det ved min søde dygtige tandlæge godt, så for at holde mig rolig i stolen, snakker vi altid lidt ærligt om løst og fast. I dag snakkede vi om bureaukrati, og måske mest af alt hvad bureaukratiet er udtryk for, og hvad det medfører…

Bureaukrati handler om tillid, eller rettere sagt; mangel på tillid. For hver gang vi beder en offentligt ansat om at dokumentere alle mulige ting, så udviser vi rent faktisk mistillid til dem.

Vi viser dem, at vi ikke tror på, at de kan finde ud af deres job, og vi viser dem, om at vi ikke tror på, at de ønsker at udføre deres job så godt som muligt. Det er ikke særligt motiverende for den enkelte medarbejder. Det er faktisk rigtigt demotiverende for den enkelte medarbejder.

Hvordan kommer det så til udtryk i praksis? Jo, nu er det blevet indført, at tandlægerne pinedød skal huske at oplyse mig om alle mulige (undskyld, men) ligegyldige ting på helt bestemte tidspunkter, imens jeg ligger der i stolen.

Tak for kaffe! Hvis vi vitterligt har så ringe tiltro, til at de kan finde ud af deres job, og til at de kan gøre det godt, så kunne vi jo ligeså godt fratage dem deres autorisation…

Vi har altså brug for at gentænke hele den måde det offentlige styres på. Vi har brug for tillid.

I stedet for detailstyring og ensrettende kontrol af arbejdsmetoder må vi have tillid til, at den enkelte medarbejder rent faktisk godt kan finde ud af at passe deres job. Og tro på at den enkelte medarbejder rent faktisk brænder for at gøre det så godt som muligt…

Det er ihvertfald det, der kendetegner dem jeg snakker med i dagligdagen…

Det kunne vi nemt blive enige om imens jeg lå der. Desværre blev vi også enige om at jeg skulle komme og besøge dem igen… Der var et hul – pokkers!

Venlige hilsner

Michael Vajhøj

Byrådsmedlem i Hjørring Kommune
Spidskandidat for Liberal Alliance

Budgetforlig 2017-2020

Et skridt mod Fremtidens Kommune…

Vi har onsdag aften indgået budgetforlig sammen med de fleste øvrige partier i Hjørring Byråd, og i Liberal Alliance er vi glade for at være en del af et robust og bredt budgetforlig.

Vores mission er at skabe Fremtidens Kommune; den kommune vi gerne selv vil bo og leve i, med et øget fokus på vores kerneopgaver, samtidig med at vi sikrer en bedre udnyttelse af de mange potentialer, vi har i Hjørring Kommune.

For os har det været vigtigt aktivt at bidrage til at trække i den rigtige retning fremfor at se passivt til fra sidelinjen uden indflydelse. Vi vil skabe konkrete resultater til gavn for vores mange borgere, virksomheder og besøgende, og vi er glade for at kunne sætte vores fodspor.

Læs mere om vores fodspor her: LINK

Har du spørgsmål, er du naturligvis meget velkommen til at kontakte mig på telefon (+45) 23 27 56 45 eller mail michael.vajhoej@hjoerring.dk

Venlige hilsner

Michael Vajhøj

Byrådsmedlem i Hjørring Kommune
Spidskandidat for Liberal Alliance

Den sociale arv?

Jeg er stolt af min (sociale) arv…

Der snakkes meget om at bryde den sociale arv – det skyldes måske at sommerens agurketid ikke helt har forladt os, selvom solen ikke helt skinner så meget som vi godt kunne tænke os, men alligevel er det et begreb der dukker op oftere og oftere tider – senest i denne artikel: SF vil give unge fra ikke boglige hjem forspring i kvote-2

Min mor er dagplejemor og min far er mekaniker. Jeg kommer med andre ord ikke fra et såkaldt “bogligt hjem”. Alligevel har jeg præsteret at få en studentereksamen (faktisk to, men hvem tæller) og efterfølgende afsluttet min uddannelse som akademimerkonom i finansiel rådgivning.

Det samme gælder min søde storesøster. Hun har endda fået en lang universitetsuddannelse indenfor noget jeg ikke forstår, men jeg synes, at hun er mega sej! Ikke fordi hun har brudt nogle bånd til hendes fortid eller opvækst, men fordi hun har sat sig noget for, og har ført det ud i livet. Dét gør hende sej – og det samme ville gøre hende sej, hvis hun havde valgt en anden vej her i livet.

Det er altså ret nedladende at sige, at jeg har brudt den sociale arv. Det er nedladende overfor mine forældre, at påstå de skulle tilhøre en lavere social klasse, fordi de ikke har en mellemlang eller lang videregående uddannelse…

…og at sige til folk at “hvis du er barn af en dagplejemor og en mekaniker, og din ven er barn af en læge og en jurist, så kommer du foran i køen” er direkte skadeligt for samfundet i mine øjne. Det opfordrer netop ikke til, at vi selv hver især gør en indsats for at blive til det vi gerne vil, til selv at tage ansvar for at forfølge vores drømme. Og det er vel dét der er det vigtigste; at forfølge de drømme og mål vi selv har i livet, og ikke dem andre sætter for os…?

Jeg har fået alt det jeg skal bruge fra mine forældre; opbakning, opmuntring og opdragelse. Opdragelse til at tage hånd om mig selv og andre, og opdragelse til at yde noget for at gøre mig fortjent til noget. Jeg ved ikke hvilken uddannelsesniveau og “social klasse” der sikrer, at man får det med i rygsækken hjemmefra.

Udsagnet om at “bryde den sociale arv” kommer oftest fra folk med en højere uddannelse, og jeg ved ikke om det er et forsøg på at retfærdiggøre dem selv og deres egne valg her i livet, men jeg ville sætte pris på at I ikke omtalte mig som “en der har brudt den sociale arv” – for den arv jeg har fået med fra mine forældre er jeg ret taknemmelig for. Tak!

Venlige hilsner

Michael Vajhøj

Byrådsmedlem i Hjørring Kommune
Liberal Alliance

Dem pressen (ikke) skriver om…

Det er huetid – og hvor er det herligt…

Jeg husker da jeg selv fik min egen studenterhue tilbage i 2001 – og jeg husker især vejen dertil.

I 9. klasse fik jeg at vide at jeg ikke var egnet til at komme på gymnasiet – og hånden på hjertet; det var jeg sgu nok ikke. Mine karakterer var ikke af de bedste, og det var min karakter måske heller ikke – jeg var i hvert fald ikke den mest aktive elev på Sindal Skole indenfor det faglige. Men på gymnasiet; det ville jeg!

Så efter et år i 10. klasse blev jeg erklæret egnet til gymnasiet, og tre rigtigt gode og lærerige år kunne begynde – og trods mange odds gennemførte jeg det, og jeg er den dag i dag stadig stolt af den præstation jeg opnåede. Og stolt af at jeg ikke gav op.

Derfor sætter jeg også så stor pris på at fejre alle dem der gennemfører deres uddannelse, og ikke kun dem med de højeste karakterer. Vi kommer nemlig ikke fra det samme sted her i livet, vi har alle forskellige ting med i baggagen, og nogle af os har ikke lige nemt ved tingene som andre.

I sidste uge havde jeg fornøjelsen af at deltage i STU’ernes dimission på Specialskolen for Voksne, og i morgen fredag har igen fornøjelsen af at ønske tillykke – denne gang når STU’erne ude hos PMU i Sindal holder dimission. Det der kendetegner hver og en af dem er at de – imod mange odds – ikke har givet op.

Vi dur nemlig alle sammen til noget – alle sammen. Og selvom vi bor i en verden, der tit fortæller os det modsatte, giver vi ikke op.

Det beviser vi hver dag. Alene det at vi møder op, og gør en indsats, viser at vi dur til noget. Livet giver os mange sejre, og mange nederlag. For mange af os er nederlagene tit de mest tydelig, og dem vi bedst husker. Men vi ikke giver op.

Jeg er stolt af at få lov til at ønske de mange elever tillykke med eksamenen og uddannelsen, og jeg er stolt af den indsats som de alle sammen yder hver dag. Jeg er også stolt af det store arbejde som alle de dygtige lærere yder hver dag. De hjælper med at skabe plads til os alle sammen, de giver os mulighed for at bidrage, og de er med til at grave det bedste frem i os. Og bedst af alt; de er med til at sikre, at vi ikke giver op…

Jeg har lige været oppe og prøve min gamle studenterhue – den passer stadig…

michael-vajhoej-studenterhue

…og den trykker vist stadig heller ikke! 😉

Tillykke til jer allesammen!

Venlige hilsner

Michael Vajhøj

Byrådsmedlem i Hjørring Kommune
Liberal Alliance

Vindmøller i Sdr. Harritslev

En principiel sag…

På onsdag skal vi i byrådet forhåbenligt afslutte en principiel sag om vindmøller.

Ikke om vi vil have dem eller ej, eller om det er en god idé at have en fuldstændigt underfinansieret omfordeling på grund af PSO-afgiften. Det er der nemlig andre der har bestemt, at vi skal synes, er en god idé. Sådan er livet i kommunalpolitik engang imellem. 🙂

Det vi skal diskutere onsdag er, om det er i orden at kommunen (og os politikere) stavnsbinder borgere til uvished, om hvor der måske og måske ikke skal sættes vindmøller op.

Mange af os kan godt lide at spille Lotto. I forventningens glæde sidder vi troligt foran skærmen lørdag aften i håbet om gevinsten. Har vi ikke de rigtige tal, så har vi intet at tabe, udover de 40-50 kr vi allerede har brugt. Den slags forventninger kan skabe meget glæde.

Men når forventningens glæde udelukkende består af ikke at have andet at glæde sig til end ikke at tabe noget, så er glæden altså ikke særligt stor. Udsigten til at ens ejendom måske falder i værdi, og uvisheden om hvilken effekt vindmøllerne kan få på ens helbred, og ikke mindst ens børns helbred er ikke særligt glædelig.

Når vi udskyder de her sager på ubestemt tid, så stavnsbinder vi vores medmennesker til uvished.

Vi kunne sagtens tage en snak om vindmøller generelt, og om at PSO’en er underfinansieret med 5 milliarder, men det her handler om noget så simpelt – men alligevel vigtigt – som mennesker.

Når forudsætningerne ændrer sig, så må man også selv være parat til at ændre planen. De forudsætninger der lå til grund for vores gamle kommuneplan har ændret sig. Og så er det op til os, om vi udelukkende vil forholde os til tidligere tiders fastlagte planer, eller om vi har modet til at ændre kurs.

For det kræver mod at turde ændre kurs. Jeg håber, at modet vinder på onsdag – eller i det mindste at hensynet til de mange knap så forventningsfulde mennesker får lov til at vinde.

Venlige hilsner

Michael Vajhøj

Byrådsmedlem i Hjørring Kommune
Liberal Alliance

Hvornår blev ordet “hypermarked” til et negativt ord?

Det er som om ordet “Hypermarked” er blevet et skældsord for visse politikere, tiltrods for at en kæde som Bilka hellere end gerne bruger det i deres reklamer som en positiv ting…

Jeg har altid været af den opfattelse, at politikere ikke skal blande sig i hvor folk vælger at gøre deres indkøb – faktisk skal de overhovedet ikke blande sig i det. Derfor er det også fuldstændigt horribelt når der endnu engang vedtages en planlov der tilsidesætter borgernes ønsker om mere fleksible og billigere indkøbssteder.

Det er klart at den øgede konkurrence ville føre til lukning af nogle butikker. Sådan er det alle steder. Ligesom når jeg vælger at få repareret min bil eller klippet mit hår, så gør jeg det der hvor jeg vælger at gøre det – det går med garanti ud over andre, men sådan er det nu engang at drive virksomhed.

Vores kommune ville kunne tiltrække og fastholde mange af de mange nordmænd der hver dag kører længere syd på for at handle ind.

Det er en skam, at regeringen (med hjælp fra S, DF og K) ikke har leveret den liberalisering af planloven som de lovede før valget. At de endda indgår en planlovsaftale der direkte strider imod de løfter der blev givet før valget (for 1 år siden) siger mest af alt noget om hvad der er galt med dansk politik; at det udelukkende handler om at få magten, og ikke om at gøre det man lover og gøre det der er bedst for vores samfund.

Ordet “Hypermarked” er positivt. For borgerne og for samfundet, men desværre ikke for flertallet af politikere… Jeg vil, sammen med resten af Liberal Alliance, fortsat være af de (få), der ser det som positivt.

…men et Bilka Hypermarked i Hjørring har vist laaaaaange udsigter – hvilket de desværre også selv har udtalt efter i går.

Hyper-venlige hilsner

Michael Vajhøj

Byrådsmedlem i Hjørring Kommune
Liberal Alliance

Den hårrejsende hårdebat – og det den i virkeligheden drejer sig om

Nu bliver det måske lidt forvirrende – men lad os prøve at finde frem til hvad hele “hår-debatten” egentligt burde handle om…

Lad os gøre det med lidt farver:

  • Mængden af RØDE er afgørende for kommunens fremtidige økonomi – dem skal vi have mindsket i antal, og det er vi faktisk ret gode til i kommunen…
  • Mængden af LILLA styres ovre fra Folketinget – det er ikke noget vi i kommunerne har indflydelse på… (bare for at lukke den del af debatten her)
  • De GRØNNE er dem af de LILLA, som ikke kommer i beskæftigelse indenfor de første 3 år – altså er de GRØNNE de nye RØDE…

Graf over udvikling i passiv forsørgelse Hjørring Kommune

Indrømmet, det er lidt langhåret…

…så I får lige billedet (klik på det hvis I vil se det i en større udgave):

KONKLUSION:

Kommunens økonomi afhænger af vores evne til at sikre at vi får færre RØDE, og derved sikre at de LILLA ikke bliver GRØNNE, men at de istedet kommer i job…

Vores erfaringer siger at vi hidtil kun har formået at sikre at 30% af de LILLA ikke bliver GRØNNE.

Antallet af LILLA stiger markant disse år, men det er som bekendt Folketinget der har indflydelse på det – ude i kommunen kan vi kun arbejde for at de ikke bliver GRØNNE.

For hver GRØN eller RØD koster samfundet mange penge, og eftersom vi endnu ikke har fundet et pengetræ er det en udfordring for vores kommunes økonomi.

Ergo skal vi i arbejde – uanset politisk farve…

Der hvor kæden hoppede af, var da debatten pludselig kom til at handle om hår, og ikke de tre pointer:

  • Økonomiske incitamenter virker…
  • Flygtninge skal i job istedet for at være på passiv forsørgelse…
  • Det er alt for besværligt at være selvstændig…

Det er bare ikke nødvendigvis altid Socialdemokratisk politik, og det er nok derfor mange hellere vil snakke om hår – jeg har endda læst steder, at Arne burde melde sig ind i Liberal Alliance. Hmm…. Den gemmer vi lige lidt…

Jeg er faktisk ligeglad med om folk kalder det rød eller blå politik – socialdemokratisk eller liberal – jeg vil bare gerne have niveauet hævet til, at vi diskuterer de sande udfordringer, og hvordan vi løser dem…

Vi SKAL nemlig sikre at vi ikke får 70% LILLA til at blive GRØNNE, for vi har ikke råd til så mange RØDE…

Og nu skal jeg nok stoppe med forvirringen omkring farver… Var det for hårrejsende? Det var da meget simpelt, ikke? 🙂

Bortset fra det, så kære Arne:

Det der med medlemskabet af Liberal Alliance… Hmm… Jeg tror sgu du hører mere hjemme der hvor du er. Vi bor bare ikke i en kommune, hvor vi har råd til at du er alt for RØD… 😉