Grundlovstale 2018

Tusind tak for invitationen til at komme her i dag. Én ting er, at få lov til at holde en tale, noget meget større er, at få lov til at holde en tale om noget af det jeg holder meget af, et sted som jeg holder meget af; nemlig om demokratiet og her i Tversted.

Jeg har en regel derhjemme, om at søndag skal jeg altid holde fri. Eller jeg skal i hvert fald prøve på det. Så Maria og jeg plejer at tage vores lille hund, Max, med en tur herud.

Ofte til en gåtur ude ved skovsøerne, ud til Stokmøllen og ned på stranden. Vi nyder det hver gang – og det er en ny oplevelse hver gang.

For ikke så mange år siden stod hele området øst for os i brand, stranden den ændrer sig hvert år, og hver gang man går en tur på enten stranden eller ude i plantagen, så ser man noget nyt.

Det er nu rart at gå der hånd i hånd!

Men nu skal i dag jo ikke handle om parforhold – og så alligevel. For parforholdet er en god parallel til demokratiet. Og de har faktisk en hel del tilfælles. Begge ting er for eksempel bedst, hvis vi husker at snakke sammen. Også selvom vi engang imellem ikke er helt enige.

I dag fejrer vi demokratiets festdag…

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi naturligvis bør minde hinanden om vores demokratis styrker – men også turde snakke om demokratiets udfordringer.

Det er Grundloven, der sikrer os retten til at danne foreninger; foreninger som blandt andet Tversted Bjærgelaug, og Borger- og Turistforeningen. Det er Grundloven, der sikrer os retten til at eje vores egen bolig, bil eller sågar bare vores egen tandbørste. Og det er Grundloven, der sikrer os retten til, at sige hvad vi vil. Den sikrer os ytringsfrihed.

Grundloven sikrer mig derved retten til at kalde både min kæreste Maria og alle andre for kæmpeidioter. Men det betyder jo ikke, at det er noget jeg bør gøre.

Så jo, nok er Grundlovsdag den dag, hvor vi bør fejre, de frihedsrettigheder som Grundloven giver os, men samtidig er det den dag, hvor vi bør minde hinanden om de dyder, som friheden altid bør gå hånd i hånd med. Ligesom når vi går en tur herude.

Engang om måneden har jeg fornøjelsen af at tilbringe lidt tid på Christiansborg. Hver gang jeg er derovre, har jeg lige en lille ting, jeg gerne vil – altså udover det praktiske gøremål, som er grunden til, at jeg er der. Jeg skal lige op forbi Grundloven. Den ligger inde på Christiansborg, i det der hedder Vandrehallen.

Men grunden til, at jeg gerne vil der op, er ikke for at læse i Grundloven, men for lige at blive mindet om dét, som Grundlovens ord og frihedsrettigheder altid bør gå hånd i hånd med; nemlig de fire ord, som står skrevet på væggene ved siden af Grundloven. De fire dyder der altid bør følge os i demokratiet – og i vores liv med hinanden.

FRISIND, STORSIND, RETSIND og LOVSIND

LOVSIND handler om, at selvom vi er uenige i loven, så skal loven overholdes. I hvert fald indtil vi eventuelt måtte have gjort os held med at ændre den. Jeg hører for eksempel til dem, der ikke bryder mig om, at skulle tvinges til at betale for at se DR’s genudsendelser. Men bare fordi jeg synes, det er trælst, så giver det mig ikke retten til at bryde loven og undlade at betale. Lov er lov, og lov skal holdes. Det gælder også derhjemme. De ting vi lover hinanden, dem skal vi også holde.

RETSIND er en påmindelse om altid at søge retfærdighed. At jeg har retten til noget, er ikke nødvendigvis det samme som, at det ville være retfærdig at gøre det. Så er vi tilbage til det der med, at jeg har retten til at kalde alle andre for idioter, men jo nok ikke bør gøre det. Det er også en påmindelse om ikke at dømme andre, før de rent faktisk er bevist skyldige, og om ikke at hovere. Også selvom det kan være svært.

STORSIND er at have øje for andre end sig selv, og huske at tænke på deres behov. Det er I faktisk rigtigt gode til herude i Tversted, og i beviser det igen i dag, hvor Bjærgelauget er samlingspunkt. I stedet for at kræve af andre, giver I. Ingen kræver jeres hårde arbejde af jer, men I leverer det gang på gang.

FRISIND handler om at give rum til andres holdninger. At acceptere at andre har retten til at mene noget andet, end det vi selv mener. Det oplever vi desværre en mangel på disse tider – og for at finde eksempler på det, skal vi bare åbne avisen, fjernsynet, eller de der såkaldt sociale medier, som Facebook og Twitter.

Aldrig før har så mange været optaget af at være så meget imod så mange andre – med alt hvad det indebærer af skældsord og trusler. Den konstante italesættelse af dagsordenen om ”dem og os”, hjælper medierne godt på vej, og konsekvent skal den ene eller anden part udstilles, alene af den årsag, at vedkommende bare har en anden holdning end en selv.

Det er en skam!

Tænk sig hvis vi turde tale sammen med hinanden…

Ikke til hinanden, og ikke om hinanden, men med hinanden. Ligesom derhjemme når vi er uenige. For verden er jo ikke sort/hvid, og selvom mange af os gerne vil give udtryk for det modsatte, så har ingen af os de rigtige svar på alting her i livet.

Og ofte er det jo i nuancerne, at vi kan finde løsningerne, på de udfordringer vi står overfor.

Derfor nyder jeg at gå en tur op forbi Grundloven, hver gang jeg får muligheden for det. Ikke for at læse den, men for at minde mig selv om, at den frihed Grundloven sikrer mig; friheden til at leve mit liv, som jeg gerne selv vil, intet er værd, hvis ikke jeg husker de fire ”uskrevne regler”; dyderne;

Frisind, storsind, retsind og lovsind.

Nu er der jo ingen, der er perfekte. Det indrømmer jeg også gerne selv, at jeg ikke er. For engang imellem kommer jeg da til at tænke eller udtrykke; ”din store idiot”. Naturligvis ikke om hende derhjemme, vil jeg lige sige. Men ja, engang imellem træder jeg også ved siden af dér.

Men heldigvis kan vi alle sammen gøre et forsøg på at blive bedre.

Bedre til at tale sammen om de udfordringer vi har, og bedre til at give plads til hinandens uenigheder.

For mig er det dét, Grundlovsdag handler om. Om at nyde vores liv sammen, og om at tale sammen om det liv vi lever sammen – om at nyde vores Grundlovssikrede frihedsrettigheder, og ikke mindst de der uskrevne spilleregler; dyderne, som friheden altid bør gå hånd i hånd med.

Uanset om det er derhjemme eller i demokratiet, så får vores liv sammen først sin glans, når vi husker at opføre os ordenligt overfor hinanden.

Selvom ingen kræver det af os, kan vi godt gøre forsøget alligevel.

Lad os blive lidt bedre til det der med at tage tingene hånd i hånd – ikke kun om søndagen.

Nu har jeg talt nok til jer, nu skal vi altså til at tale sammen. Tak for ordet!

/Michael

PS.: Når man er i Tversted for at holde tale, så skal dagen naturligvis rundes af med en stor gufis fra Det Blå Ishus samen med Maria og mor. 😉

Er Rejsekortet smartere end mig?

Da jeg sjældent bruger mit Rejsekort – nærmere bestemt nok cirka hvert halve år – er det egenligt rart med sådan en automatisk tank-op-aftale, så jeg ikke skal til og finde ud af, hvordan jeg får penge derpå.

Jeg har fået nyt Visa Dankort, og i den forbindelse fik jeg så en mail fra Rejsekortet om, at min automatiske tank-op-aftale var opsagt.

Åh ja – Netflix, iTunes, MobilePay og alt det der havde jeg husket at flytte, men mit Rejsekort havde jeg ikke lige skænket en tanke.

Nå, jeg logger da bare på med mit NemID og tilknytter mit nye Visa Dankort.

Men næ nej – så nemt er det ikke…

For at oprette en ny tank-op-aftale, så skal jeg først anvende mit Rejsekort, herefter kan jeg så logge på og oprette en ny, og så skal jeg derefter huske at bruge mit rejsekort indenfor en måned – ellers slettes den igen.

Det er simpelthen så smart, at selv jeg – der ellers ikke anser mig selv for at være tabt bag en vogn – ikke fatter hvor smart det i virkeligheden er…

Så nu er jeg kørt op i byen for at checke ind og ud, så jeg kan køre hjem, igen logge på, og igen forsøge at oprette en ny automatisk tank-op-aftale.

Nu håber jeg så bare, at jeg får brug for kortet indenfor den næste måned – ellers er Rejsekortet beviselig mere smart end mig!

(fortsættelse følger – måske)

/Michael

Vi har ikke nået alt det vi ville, men ingen kæmper hårdere end os…

I aftes blev jeg valgt som formand for Liberal Alliances Storkreds her i Nordjylland og derved også en del af partiets hovedbestyrelse.

Det er jeg utroligt stolt af, og jeg ser derfor også meget frem til at udvide og styrke samarbejdet med vores mange medlemmer heroppe, vores folketingsgruppe og vores ministre.

Især landbruget og fiskeriet spiller en stor rolle for ikke alene antallet af arbejdspladser i vores landsdel, men også de skattekroner vi hver især bidrager med.

Mange glemmer det, men det er og bliver vores arbejdspladser, der sikrer de indtægter, som gør det muligt at tage os godt af blandt andet vores børn og ældre.

Et stærkt erhvervsliv er forudsætningen for et godt velfærdssamfund!

Derfor er jeg også især glad for, at udvide det samarbejde jeg har med min gode veninde og partifælle, Christina Egelund.

✅ Lempelserne af bilafgifterne gør det muligt for os heroppe at købe en ordentlig bil, så vi hver dag kan komme til og fra arbejde, og bedre få vores dagligdag til at hænge bedre sammen.

✅ Energiafgifterne er blevet sænket, og det betyder mange kroner for vores mange lokale arbejdspladser, i det mange kalder “ProduktionsDanmark”. Jeg kalder det bare noget så simpelt som; “mit hjem”.

✅ Det er blevet nemmere at udvikle vores turistdestinationer, så vi også fremover kan fastholde de mange gæster, der hvert år besøger os. De kommer nemlig ikke af sig selv.

Vi har ikke nået alt det vi gerne ville, men ingen kæmper hårdere for det end os – og vi er slet ikke færdige.

Jeg glæder mig til fremover at kæmpe endnu mere, og forhåbenligt være med til at skabe endnu flere resultater. 👍

Venlige hilsner

Michael

Skammens tidsalders…

I går var der Danmarks Indsamling i fjernsynet. Et godt eksempel på at vi lever i “skammens tidsalder”.

Den moderne verden blev præget af industrialiseringen, derefter kom videnssamfundet, og nu en helt ny tid; skammens tid.

En tid hvor vi skammer os over hinanden, og skammer os over det som andre gør eller ikke gør. Det er en håbløs indstilling.

Istedet for at gå og skamme os, og udstille hvem vi skammer os over, var det måske bedre, at vi begyndte at snakke om hvilken verden vi selv gerne vil være en del af, og hvordan vi selv ser de udfordringer, vi står overfor, løst.

Lad os tage udfordringerne med sult og hungersnød, som er en stor årsag til den flygtninge-/migrationsstrøm vi de seneste år har det… Bortset fra vi ikke har set noget endnu. For det er intet i forhold til den vi risikerer at se de næste år.

Verden er ved at forandre sig på især ét punkt; klimaet. Om det er menneskeskabt, eller blot en naturlig udvikling som vi før har set mange gange før i verdenshistorien (vi snakker ikke de seneste 100-200 år, men de seneste 100-200 millioner år), skal jeg ikke udtale mig om, men faktum er at verden forandrer sig.

Det kommer til at medføre en markant stigning i antallet af flygtninge/migranter, i antal der langt overstiger det vi har set i Europa det seneste år. Det kan vi ikke løse ved hverken grænsebomme eller mere eller mindre symbolske lovgivninger om smykker (med eller uden affektionsværdi).

Det er i verdens mest udsatte områder, at klimaforandringerne vil have størst indflydelse og påvirkning. Og så er det jo forståeligt, at de mennesker som lever der vil “søge lykken” et andet sted. Det ville vi også selv gøre, hvis ikke vi havde noget at blive tilbage for. Det har vi heldigvis – og grunden til det er samhandel og vidensdeling med andre…

Det kan lyde simpelt, men når vi kigger på samtlige civilisationer i verdenshistorien så er de alle drevet af samhandel og vidensdeling.

I går sender vi penge til Afrika, rigtigt mange penge. I middelalderen kaldte vi det “at købe aflad”, dengang gik pengene bare til kirken, men formålet er det samme; at forsøge at købe os til en bedre samvittighed, velvidende at det rent faktisk ikke løser den grundlæggende udfordring.

Et gammelt ordsprog siger, at “hvis du giver en mand en fisk, er han mæt en dag, hvis du lærer ham at fiske bliver han mæt mange dage”. Det kan vi udvide med at hvis du handler med ham, så får han mulighed for at bygge et hus, en skole, et hospital og så videre…

Med andre ord får han mulighed for at opbygge et samfund, hvor klimaforandringerne kan overkommes. Derfor er det meget mere givende at dele ud af den største rigdom vi har; vores viden og vores evne til at handle med hinanden.

Vi kunne få en meget bedre verden, hvis vi stoppede med at skamme os, og istedet begyndte at løse udfordringerne, og hver især forsøgte at bidrage til en bedre verden. Det gør vi ikke ved at råbe hverken “grænsebom” eller “skam dig”.

Det er skam, at vi lever i skammens tidsalder.

Nå, heldigvis viser fjernsynet noget andet i dag; “En verden udenfor” – den skal man ikke skamme sig over at være vild med. Det er jeg.

/Michael

Et samfund uden tillid…

Jeg bryder mig ikke om, når andre mennesker mener de er bedre til at leve mit liv, end jeg selv er. Sådan har jeg det også, når det rammer andre mennesker. Jeg er ikke bedre end alle andre til at træffe de valg der er rigtige for deres liv. Det er de kun selv.

Jeg tror på, at der er visse opgaver her i samfundet, som vi må og skal løfte i fællesskab. At forsvare vores individuelle frihedsrettigheder som borgere og beskytte os mod overgreb, at sikre en lige adgang til uddannelse og sundhed, og at investere i den infrastruktur der er nødvendig for at vores samfund skal kunne udvikle sig.

Dybest set har jeg det meget som Politimester Bastian fra Folk og Røvere i Kardemommeby; “Man skal ikke plage andre, eller sætte livet til, og for øvrigt kan man gøre hvad man vil”.

Bruger vi krudtet på andet, ender det nemlig meget nemt i smagsdommeri om hvad ”vi” synes er rigtigt du gør, og ikke mindst manglende tillid.

Manglende tillid til det enkelte menneske, og manglende tro på at det godt selv kan tage ansvar for både sig selv og andre. Igennem mange år har vi indrettet vores samfund til at vise alt andet end tillid.

Om det er overfor den udsatte borger, som vi putter ind i en kasse og tilknytter 7-8 mentorer, i stedet for at give ham den accept og forståelse vedkommende mest af alt har brug for.

Det er ikke nemt at være udsat borger i et samfund uden tillid.

Om det er folkeskolelæreren, der gerne vil gøre en ekstra indsats for at løfte den enkelte elev, men som nu tvinges til at bruge alt sin tid på at dokumentere det der gøres, fremfor at bruge krudtet på rent faktisk at løse opgaven.

Det er ikke nemt at være offentligt ansat – i et samfund uden tillid.

Eller om det er iværksætteren der skaber arbejdspladser, og er med til at finansiere den kernevelfærd som vi alle sammen holder så meget af, men bliver udstillet som et dårligt menneske alene fordi hans hårde arbejde har gjort ham til lidt mere velhavende end mange andre.

Det er ikke nemt at være hårdtarbejdende iværksætter – i et samfund uden tillid.

Et samfund hvor alle andre vil bestemme over en selv.

Når der kommer ny lovgivning fra EU, så smider Folketinget lige et ekstra lag ovenpå, for menneskene kan jo ikke finde ud af at gøre det rigtigt ude i den virkelige verden…

Når der kommer ny lovgivning fra Folketinget, så smider kommunerne lige et ekstra lag ovenpå, for menneskene kan jo ikke finde ud af at gøre det rigtigt ude i den virkelige verden…

Det er ikke nemt at være menneske ude i den virkelige verden – i et samfund uden tillid.

I dag er det præcis 2 år siden, jeg skiftede til Liberal Alliance. Bortset fra blodet, har det kostet blod sved og tårer. Det har på mange måder været op ad bakke, men sådan er livet nu engang hvis man gerne vil noget andet end flertallet, hvis man tør tro på det gode i andre mennesker.

Og er det i virkeligheden ikke det politik handler om? Tro…

Viden er viden – og det vi ved er der jo ingen grund til at diskutere.

Tro er tro – og det der netop adskiller viden fra tro er, at troen er det eneste der levner plads til tvivl; og derved til håb.

Jeg er mange gange blevet beskyldt for at være naiv og håbefuld. Det tager jeg som en stor ros.

Der er nemlig en grund til, at forruden er større end bagspejlet.

God søndag!

/Michael

Efterløn = god forretning (for mig)

Efterlønsordningen er voldsomt dyr, og den vil politikerne naturligvis gerne have folk til at droppe. Derfor tilbyder de nu (igen), at man kan få sin opsparing udbetalt skattefrit.

Tilbage i 2011 da man kunne få udbetalt sit efterlønsbidrag skattefrit tillod jeg mig at sige:

“Jeg får ikke min efterlønsordning udbetalt, for hvis jeg kender lovgiverne ret, så skal de nok komme med et lignende tilbud inden mange år. Skulle det mod forventning ikke ske, så kan jeg jo i værste tilfælde få dem udbetalt skattefrit når jeg går på folkepension, og så har jeg jo intet tabt.”

I løbet af de 6 år, der er gået, er jeg fortsat med at indbetale, og de indbetalinger har jeg fået fradrag for i skatten. Jeg indbetaler ca. 6.000 kr. om året, som jeg for fradrag for, og som skatteborgerne derved finansierer ca. 1/3 del af = 2.000 kr. om året.

Med andre ord har jeg tjent 12.000 kr. skattefrit på 6 år – hvilket svarer til en årlig forrentning af min opsparing på 13% efter skat.

Det eneste jeg skulle gøre var, at gøre det modsatte af det politikerne gerne ville have mig til.

Her i 2018 vil jeg tillade mig at sige:

“Jeg får ikke min efterlønsordning udbetalt, for hvis jeg kender lovgiverne ret, så skal de nok komme med et lignende tilbud inden mange år. Skulle det mod forventning ikke ske, så kan jeg jo i værste tilfælde få dem udbetalt skattefrit når jeg går på folkepension, og så har jeg jo intet tabt.”

Jeg kunne skrive en morale om konsekvenserne af politikere, der ikke tør tage de nødvendige og ansvarlige beslutninger, men det skal jeg nok undlade.

/Michael

Hvor skal vores børn vokse op?

I aften er der den debat på UCN i Hjørring om Folkeskolerne – og måske vigtigst af alt; de rammer vi stiller til rådighed for børn, forældre og ansatte.

Jeg tror på, at mennesker trives bedst i frihed, hvor de selv har indflydelse på deres dagligdag, og hvor de har albuerum og plads til at indrette sig, sådan som de finder det bedst. Derfor skal vi sikre børnene en mangfoldighed af tilbud og forældrene skal have friheden til at vælge imellem dem.

Da vi skrev vores valgprogram var jeg rundt og snakke med rigtigt mange. Rigtigt mange forældre, rigtigt mange lærere, ja og også lærernes fagforening. Det er nemlig vigtigt, at vi som politikere tør gå ind til et valg med konkrete bud på hvordan vi tager hånd om de udfordringer vi står overfor heroppe, og at vi tør lytte til dem der sidder direkte i dem i dagligdagen.

Derfor er jeg også stolt af at have været en del af følgende bud, på et endnu bedre sted for vores (kommende) børn:

STØRRE FRIHED TIL FORÆLDRENE

Forældrene er de, der er bedst til at vurdere, hvilke pasningsformer og hvilke skoletilbud der passer bedst til deres børn. Derfor skal vi sikre dem et reelt frit valg, hvor vi tager udgangspunkt i det forældrene efterspørger, og ikke kun i hvad kommunen tilbyder.

Derfor vil vi:

• Lade pengene følge det enkelte barn
• Skabe større fleksibilitet i daginstitutionernes åbningstider
• Sikre at alle pasnings- og skoletilbud får samme synlighed, uanset om de er kommunale eller private

MERE TILLID TIL DEM TÆTTEST PÅ

Vores daginstitutioner og skoler styres og drives bedst, at dem der er tættest på børnene; lærerne, skolelederne og de forældrevalgte bestyrelser. Det er dem der er bedst til at tilrettelægge en god skolegang. Derfor vil skal vi have et opgør med tanken om, at skolerne drives bedst fra rådhuset, og i stedet have fokus på at udvise tillid og handlerum til dem tættest på børnene.

Derfor vil vi:

• Arbejde fokuseret på at afskaffe måltalsstyring og dokumentation i folkeskolen, og give den enkelte lærer større frihed til at tilrettelægge sit arbejde og forberedelse
• Genindføre et reelt frit skolevalg, hvor den enkelte skole får muligheden for selv at prioritere fokusområder, skabelsen af temaklasser og skoledagens længde
• Fritage folkeskolen for velmenende politisk prioriterede opgaver, så tiden kan bruges på det, der reelt skaber værdi for eleverne

BEDRE HÅND OM DEM DER IKKE PASSER IND

Alt for mange børn får ikke den opmærksomhed og det tilbud de har krav på i dag. Det gælder både elever med særlige behov, men også de elever der efterspørger større udfordringer. Derfor skal vi arbejde for en skole, hvor den enkelte elev får det tilbud, som passer til deres behov.

Derfor vil vi:

• Afsætte en ekstra pulje til inklusion, så ingen tabes på gulvet på grund af økonomiske prioriteringer
• Sikre at en langt større del af pengene afsat til eleverne med særlige behov følger den enkelte elev og ikke skolen
• Skabe endnu større mulighed for at lade skolerne tilbyde differentieret undervisning

Fra bopælspligt til bopælslyst i Tversted

De næste par måneder skal vi have en debat om bopælspligten i Tversted, og forhåbenligt have en afklaring om fremtidens muligheder – og lad mig sige det meget klart: Jeg synes bopælspligten skal ophæves.

Det er trods alt folks egen bolig, og jeg synes simpelthen ikke at politikere skal blande sig i hvad de gør med deres egen bolig.

Udviklingen…
Bopælspligten blev indført i 2007, og siden da er befolkningstallet i Tversted faldet med over 10%. Den seneste analyse af den fremtidige udvikling siger, at der over de næste 10 år vil være et yderligere fald på 5-6% – den analyse er lavet før skolen lukkede, så det er ikke derfor…

  • Vil en ophævelse af bopælspligten vende udviklingen?
  • Vil det være positivt for Tversted?

Hånden på hjertet; det ved jeg ikke.

Fra bopælspligt til bopælslyst…
Fremtiden kan vi ikke sige noget klokkefast om, for der findes eksempler på byer, hvor en fjernelse af bopælspligten har været positiv, og der findes byer, hvor der ikke efterfølgende har været en ligeså positiv udvikling. Én ting er dog sikkert:

Jeg har ikke kunnet finde ét sted, hvor en fastholdelse af bopælspligten har været en vækstgenerator. Den slags er alle steder kommet af aktive medborgere og ildsjæle.

Dem er der heldigvis mange af i Tversted og omegn, og der er mange gode eksempler på, hvordan deres initiativer og arbejde er med til at mange borgere og gæster ser Tversted som noget unikt. Dét skaber en attraktiv by for både turister og borgere.

Folks eget hus – folks eget valg…
I det hele taget, synes jeg som sagt, at politikere skal lade være med at blande sig i, hvad folk gør med deres eget hus.

  • Hvis de ønsker at bo i deres eget hus hele året rundt: Fint…
  • Hvis de ønsker at bo i deres eget hus en del af året: Fint…
  • Hvis de ønsker at leje deres eget hus ud permanent: Fint…
  • Hvis de ønsker at leje deres eget hus ud som feriebolig: Fint…

Bopælspligten skal i mine øjne fjernes, og kunne vi i samme ombæring få godkendt, at boliger også måtte sælges til udlændinge, så ville det være helt perfekt – men der skal vi have fat i Folketinget.

Heldigvis skal jeg bruge weekenden sammen med min gode veninde, Christina Egelund, og et par af de andre derovre fra – så den opgave får de med “hjem”… 😉

God weekend!

Venlige hilsner

Michael Vajhøj

Byrådsmedlem i Hjørring Kommune
Spidskandidat for Liberal Alliance

Jeg får for lidt (i løn)…

Hvis I spørger mig, så får vi som byrådsmedlemmer for lidt i løn – så er det sagt. Til gengæld har jeg det lidt stramt med folk, der bevilger sig selv en lønforhøjelse, for penge der ikke er deres egne.

Hvad en selvstændig erhvervsdrivende vælger at trække ud af sit selskab, det må han helt selv om. Det er hans egne penge. Det er det ikke, når byrådet gør det, og derfor kræver det lidt mere “ordentlighed” (i mangel på bedre ord).

Derfor har jeg her til aften sendt følgende ændringsforslag til vores byrådsmøde onsdag aften:

“Liberal Alliance foreslår, at Hjørring Kommunes styrelsesvedtægt ændres, således at stigningen i vederlag for 1. viceborgmester, udvalgsformænd, formanden for Børne- og ungeudvalget, formanden for Folkeoplysningsudvalget og udvalgsmedlemmer først træder i kraft pr. 1. januar 2018.”

Det skal være muligt at tiltrække kompetente kræfter til det lokalpolitiske, og alt afhængigt af ens arbejdsindsats så er lønnen i dag ikke på et niveau, hvor den modsvares af et lignende job i det private erhvervsliv. Det holder ikke.

Derfor synes jeg, at byrådspolitikerne skal have mere i løn… Efter næste valg… Så må de stemmeberettigede jo skifte os ud, med nogen der mener noget andet, hvis det er det de vil – sådan fungerer demokratiet heldigvis. 🙂

Venlige hilsner

Michael Vajhøj

Byrådsmedlem i Hjørring Kommune
Spidskandidat for Liberal Alliance

Godt Nytår!

Kære venner

Et nytår står for døren. Et nyt år er på vej. På alle måder bliver det et spændende et af slagsen. Både politisk, jobmæssigt og i privaten.

Lad os starte med det politiske…
Vi går ind i et valgår. Jeg vil derfor gerne allerede nu beklage de mange valgplakater der kommer op i efteråret. Vi synes heller ikke selv de er pæne, men de giver stemmer – og det er faktisk dét, et valg handler om. Stemmerne giver nemlig adgang til, at realisere mange af de drømme vi har.

I foråret præsenterer jeg og resten af holdet vores samlede valgprogram for det sted, hvor vi selv gerne vil bo og leve; nemlig her i vores herlige kommune. Det bliver ambitiøst, og på mange måder en ny indgangsvinkel til den måde vi gør og tænker mange ting på i dag – vi har valgt at kalde det; Fremtidens Kommune.

Jeg er stolt af valgprogrammet, og taknemmelig for de mange gode snakke jeg har haft med med mange af jer. De drømme, vi alle går rundt med indeni, er nemlig dem der inspirerer os alle til at give den en ekstra skalle.

Et nyt år – et nyt job…
Ambitionerne og drømmene er også store på det jobmæssige. Jeg starter året med et par måneders projektansættelse hos Jyske Bank i Hirtshals. Oprindeligt er jeg udlært i Jyske Bank, og sad dengang med i den styregruppe, som udviklede “Jyske Forskelle version 2.0” – deres bud på fremtidens bank.

På mange måder bliver det derfor også som at rejse hjem, og jeg glæder mig rigtigt meget til at arbejde med nogle gode kollegaer i en fantastisk bank – og ikke mindst til at gøre en positiv forskel for kunderne.

Det er faktisk det, der i mine øjne er det vigtigste her i livet; at gøre en positiv forskel.

Ingen nytår uden noget vi skal være bedre til…
Både Maria og jeg har i løbet af det seneste år har haft lidt ting at kæmpe med. Det giver nogle udfordringer og knubs. Sådan er livet, men vi ser begge fremad, og jeg er utroligt taknemmelig for at have hende ved min side hver dag. Både som kæreste, men også som en uvurderlige ven og støtte.

Det er jeg for dårlig til at vise hende i hverdagen…

Den lille Max skal naturligvis også med ind i det nye år. Harry Truman sagde engang; “Hvis du vil have en ven i politik, så køb en hund”, men jeg giver ham nu ikke helt ret. Er du ærlig, åben og arbejdsom, så er politik faktisk ikke anderledes end det rigtige liv – så de tre ting, og ikke mindst kærligheden tager jeg med mig ind i det nye år.

Godt Nytår – lad os sammen bruge 2017 på at gøre verden til et endnu bedre sted!

Venlige hilsner

Michael Vajhøj

Byrådsmedlem i Hjørring Kommune
Spidskandidat for Liberal Alliance

PS.: Nu du var så flink at læse helt herned, så får du en sang…

“…and a happy new year, let’s make it a good one…”