Kære minkavlere

Jeg tror, at noget af det der er med til at forme os mest her i livet, er det der gør mest ondt.

Det gør ondt i mange af jer disse dage.

Disse dage forhandles der om den kompensation, der nok medfører, at jeres erhverv får det endegyldig dødsstød. Den dag har været ventet siden 4. november, men det gør ikke, at den gør mindre ondt.

Debatten om den kompensation har også affødt kommentarer som;

“Priserne på minkskind har været faldende i mange år!”

“De er jo vandt til at slå deres dyr ihjel hvert år, så der er ingen grund til at stå og tude!”

Alt sammen som argument for at den skal være så lav som muligt.Manges livsværk forsvinder nu. Ja, faktisk mange generationers livsværk forsvinder nu.

Et livsværk kan ikke gøres op i penge, penge kan ikke gøre op for den traumatiske og afskyelige situation I uden skyld er kastet ud i.

At gøre det op i penge, er desværre bare det eneste, vi kan disse tider. Det og så at vise jer den forståelse og anerkendelse, som I har fortjent!

Hvor førstnævnte er lagt i politikerne på Christiansborgs hænder, er sidstnævnte vores alles fælles opgave!

Kære minkavlere. Både jer jeg kender og jer andre. I har min dybeste medfølelse. I har fra mange fronter haft en hård medfart i flere år, som jeg ikke håber bliver dét minde, I tager med her fra.

I har været med til at gøre vores landsdel og nation til det rige samfund vi er en del af. I har været med til at udvikle og forbedre det. I har al mulig grund til at være stolte af jeres indsats, og vi andre har al mulig grund til at være taknemmelige. TAK! 🙏

Intet bliver som før, men livet er heldigvis ikke forbi. I morgen står solen igen op på ny.

/Michael

Fyraftensøl efter opstillingsmøde…

Brillerne har jeg stadig svært ved at vænne mig til – mundbindet ligeså… En (velfortjent) fyraftensøl derimod. 😉

Min tale til aftenens opstillingsmøde kan du læse nedenfor.

Det gik heldigvis godt med at holde den, og jeg fik en samlet opbakning som kandidat for Venstre til næste års kommunalvalg. Det er jeg både stolt af og taknemmelig for.

Talen handlede om tillid…

Vh. Michael

Tale til opstillingsmøde

Kære medlemmer af Venstre i Hjørring by, kære liberale venner.

Jeg hedder Michael Vajhøj. Jeg bor her i Hjørring sammen med min hustru Maria og vores bette hund Max. Til dagligt arbejder jeg som bankrådgiver i Jyske Bank – om det tæller som “et rigtigt arbejde” for en politiker ved jeg ikke, men det har da givet brød på bordet i små 20 år.

I aften kunne jeg holde en lang ideologisk tale om hvor stort et liberalt fyrtårn jeg selv tror jeg er. Eller jeg kunne tale om, hvor godt et menneske jeg tror jeg er, og hvor meget jeg gerne vil gøre for naturen og for andre mennesker…

Men jeg vil hellere tale om noget andet.

Jeg er nemlig ikke så klog, at jeg ved hvad der er bedst for alle andre. Nogle vil måske endda kalde mig lidt smådum og blåøjet, men jeg er altså så naiv, at jeg tror på, at det enkelte menneske godt selv kan træffe beslutninger.

Jeg tror på, at vi som mennesker gerne selv vil passe godt på alt det vi holder af. At vi gerne selv vil tage ansvar.

Det skal vi turde lade folk gøre. Vi skal turde have tillid til det enkelte menneske, og tro på at de godt selv kan og vil. Igennem mange år har vi desværre bare indrettet et samfund, der viser alt andet end tillid.

Om det er overfor den udsatte borger, som vi putter ind i en kasse og tilknytter 7-8 mentorer, i stedet for at give ham den accept og forståelse han mest af alt har brug for. Det er ikke nemt at være udsat borger i et samfund uden tillid.

Om det er folkeskolelæreren, der gerne vil gøre en ekstra indsats for at løfte den enkelte elev, men som tvinges til at give alle den samme undervisning uanset deres behov. Det er ikke nemt at være offentligt ansat – i et samfund uden tillid.

Eller om det er iværksætteren der skaber arbejdspladser, og er med til at finansiere den kernevelfærd, som vi alle sammen holder så meget af, men bliver udstillet som et dårligt menneske alene fordi hans hårde arbejde har gjort ham lidt mere velhavende end mange andre. Det er ikke nemt at være hårdtarbejdende iværksætter – i et samfund uden tillid.

Når der kommer ny lovgivning fra EU, så smider Folketinget lige et ekstra lag ovenpå, for borgerne kan jo ikke finde ud af at gøre det rigtigt ude i den virkelige verden…


Når der kommer ny lovgivning fra Folketinget, så smider vi i kommunerne lige et ekstra lag ovenpå, for os borgere kan jo ikke finde ud af at gøre det rigtigt ude i den virkelige verden…

Det er ikke nemt at være borger ude i den virkelige verden – i et samfund uden tillid.

Det er netop tilliden til andre mennesker, der er med til, at jeg kalder mig selv liberal – og det er for at kæmpe for meget mere tillid, at jeg i aften ønsker at stille mig til rådighed som kandidat til det kommende kommunalvalg.

Tillid til forældrenes frie valg…

Tillid til de offentligt ansattes metodefrihed…

Tillid til de erhvervsdrivendes planer for at udvikle vores arbejdspladser…

Tillid til vores medborgere…

Jeg håber, at I vil vise mig den tillid. Tak for ordet!