Robotter, Lotto eller held i kærlighed…

Sammen med en flok bekendte har jeg en Lottoklub, som jeg hver måned betaler til. Det er ikke nogen formue jeg bruger, men det har heller ikke (som håbet) udviklet sig til nogen formue – “mange bække små” er så at sige ikke blevet til nogen “stor å”.

Faktisk har vi de seneste 10 år ikke fået nogen udbetaling der fra – og det er ikke fordi, pengene bare står og bugner på klubbens konto. Det har bare været en dårlig forretning.

Måske var pengene bedre brugt på en anden investering?

Det nye “sort” indenfor investering er robotinvesteringer. Ikke investering i selve robotteknologien, men at overlade sine investeringer til robotter.

Stort set alle bankerne har – enten selv eller i fælleskab – lanceret deres bud på en robotinvestering; Darwin, June, Nora og senest Moneypot har alle til formål at gøre investering let tilgængelig, og ikke mindst billigere end de traditionelle løsninger igennem banken.

Vælger man en traditionel rådgivningsløsning igennem banken ligger de samlede omkostninger ofte omkring 1,5-2% om året – det praler robotterne af at kunne gøre billigere, og her er de samlede omkostninger ofte nede under 1% om året.

Hvad bliver 50 kr. om ugen til?

Robotteknologien er stadig relativt ny, så personligt ville jeg ikke placere hele min (sparsomme) formue der – men istedet for Lotto’en, der alligevel ikke har været en god investering, kunne det måske være et alternativ?

For det er heller ikke en almindelig konto i banken, der gør mine “mange bække små” til nogen synderligere “stor å”.

– Sparer jeg 50 kr. op om ugen på en almindelig indlånskonto har jeg om 10 år sparet 26.000 kr. op.*

– Spiller jeg Lotto for 50 kr. om ugen i 10 år vil jeg om 10 år have 11.700 kr.**

– Lader jeg en af robotterne passe på mine 50 kr. hver uge de næste 10 år vil jeg have 30.300 kr. på kontoen.***

Alt andet lige er den dårligste forretning altså at spille Lotto. Jeg burde melde mig ud og stoppe overførsel der til…

Men med mit held i spil, så skal det nok passe med, at de andre vinder den store gevinst, ugen efter jeg er stoppet. Så det tør jeg sgu ikke…

Måske har jeg bare mere held i kærlighed end i spil? Lad os slutte med den konklusion.

/Michael

FORUDSÆTNINGER:

* Indlånsrente = 0% (svarende til en almindelig indlånskonto uden bindinger)
** Danske Spil A/S’ tilbagebetalingsprocent for Lotto (med eller uden Joker) er 45
*** Beregnet gennemsnitligt afkast; 4% efter omkostninger. Slut beløbet er fratrukket 27% aktieafkastskat. Før skat har de globale aktiemarkeder historisk set (de seneste 30 år) givet et afkast på 8% om året.

OBS: Historisk afkast er ikke nogen garanti for fremtidigt afkast, og enhver investering bør tage udgangspunkt i en konkret rådgivning udfra ønske om risikoprofil og tidshorisont.

Skal du have penge tilbage i Skat?

Lige nu sidder rigtigt mange danskere med deres NemID fremme. Det er nemlig nu, vi kan se, om vi skal have penge tilbage i Skat.

Heldigvis bliver de fleste ting registreret helt automatisk. Banken sender oplysninger om renteudgifter – ja, endda de få renteindtægter man kan være heldig at få disse tider – og de fleste handler med aktier, obligationer og øvrige værdipapirer bliver også helt automatisk sendt ind til Skat.

Alligevel er der nogle få ting, som du selv skal huske at tjekke (både indtægter og udgifter) – lad os lige tage et par af dem:

Kørselsfradraget:

De fleste får helt automatisk registreret deres kørselsfradrag, men enkelte skal stadig lige tjekke antallet af arbejdsdage – og ikke mindst antallet af kilometre. Jeg er så heldig (om man vil) at have skiftende arbejdssteder. Nogle dage arbejder jeg i Hirtshals, andre dage i Sindal og der er også dage jeg “kun” skal køre til Hjørring. Så min er med garanti forkert…

Børnebidrag:

Betaler du børnebidrag? På godt og ondt bliver der flere danskere som betaler det, og det vil jo være ærgerligt at snyde sig selv for et fradrag. Du har fradragsret for dit betalte børnebidrag fratrukket 153 kr. om måneden.

Modtager du børnebidrag? Normalt er børnebidraget skattefrit hos modtageren – altså barnet – men det gælder kun hvis det udelukkende drejer sig om normalbidraget på 1.180 kr. om måneden i 2017. Modtager du/barnet mere end det, ja så skal der betales skat af det der overstiger normalbidraget.

For de fleste børn og unge betyder det ikke noget, da de jo har deres personfradrag – men for flere og flere ender det desværre i en trist restskat, da deres indtægt med deres SU og fritidsjob overstiger personfradraget. Øv…

Håndværkerfradrag:

…og servicefradraget skal du selv selvangive på Årsopgørelsen. Det glemmer mange!

Hver person over 18 år i din hustand kan trække 12.000 kr fra til visse håndværkerudgifter og 6.000 kr. til visse serviceudgifter. Du kan se hvilke udgifter du kan trække fra her: LINK

Jeg er ked af at skuffe dig, hvis du sidde og tænker “Hey. Lommepengene som børnene får for at hjælpe med opvasken og støvsugeren kan jeg trække fra.” Det kan du desværre ikke…

Det havde ellers været et godt forhandlingsargument for børnene for at få sat lommepengene op. 😉

Hvis du ændrer noget?

Hvis du laver ændringer på din Årsopgørelse, dannes der helt automatisk en ny, og du kan med det samme se om du skal have penge tilbage. Smart!

Og det er jo derfor, vi alle sammen sidder med vores NemID fremme. Det gjorde jeg også selv…

Hvad endte det så med?

Udover lang ventetid, så gik systemet ned… Der var åbenbart FOR MANGE af jer andre, der ville ind og kigge.

Så jeg prøver igen imorgen – forventningens glæde er trods alt også den største. 🙂

/Michael

Hundelufteren, bankmanden og…

Der har længe været stille herinde på bloggen. Det beklager jeg… Forudsat du har lyst til at læse med – ellers er der jo ikke rigtigt noget at være ked af.

Det er ikke fordi, der mangler ting man kunne skrive stolpe op og stolpe ned om. Der er altid noget man kan brokke sig over, men det er sjældent det der gør livet til et bedre sted at være. Og i min håbløse naivitet, så er det faktisk det der er min lille mission her i livet; at forsøge at gøre vores lille del af verden til et bedre sted (indsæt selv et “endnu” hvis du føler det mangler).

Hvordan gør man så det?

Tja – som udgangspunkt ikke ved at brokke sig. Brok er i udgangspunktet kun godt, hvis det efterfølgende løser det man brokkede sig over. Gør det ikke det, ja, så kunne man ligeså godt lade være med at brokke sig…

Men hvordan så?

“Vi dur allesammen til et eller andet” kom jeg engang til at sige til et vælgermøde. Og det gør vi. Vi dur allesamme til et eller andet – og så det jo dét der skal bidrages med.

For godt et års tid siden havde jeg fornøjelsen af at komme tilbage til bankverdenen. Faktisk tilbage til Jyske Bank hvor jeg i sin tid er udlært. Det har været dejligt, og det har givet mig lysten til at være bankmand tilbage. Så måske skulle jeg bruge bloggen til også at skrive lidt om bankrelaterede ting…

Dels synes jeg faktisk, at meget af det der sker i branchen – og mange af de udfordringer og løsninger som jeg løber ind i i dagligdagen – er spændende, og dels synes jeg også, vi burde gøre meget mere ud af at oplære unge mennesker i basal økonomi…

Så det er sgu det jeg gør.

Imens vi venter på foråret (og sikkert også derefter), så udvider vi…

Det skulle jo også være så moderne at være rummelig. 😉

/Michael